KøbenhavnsGamleKirker

ken godkendt, men foreløbig skete der saa ikke v idere, ind til Sagen i 1703 atter blev taget op. D e gam le P laner b lev lag t til Grund for Byggearbejdet, men man havde i M e llem tid en va lg t et andet Sted til Opførelsen, den Plads paa hvilken K irken nu staar. H vem der har været dens første Arkitekt, har m an vistnok ingen Efterretning om, men man véd , at Generalbygmester W. F. v. P laten fra 1704 havde Ledelsen a f Arbejdet, og at han , selvom han i det væsentligste holdt sig til det oprindeligt ved tagne , ændrede P lanen betydeligt navnlig ved T ilføjelsen a f Taarnet. D og skyldes T egn ingern e vist­ nok ikke ham , men muligvis den kongelige Arkitekt Christoph Mar- selis. Selve Opførelsen, som den italienske Murmester Dom en ico Pelli havde i Entreprise, stod paa i Aarene 1703— 1705, og den 24. Marts 1706 blev Kirken indv iet a f Sjællands Biskop i Kongens Nærværelse. Sam tid ig b lev det bestemt, at K irken skulde hedde Zebaoths Kirke — Z ebaoth betyder Hærskarernes Gud — men N avn e t trængte aldrig igennem . I den siden forløbne T id er K irken ikke undergaaet større For­ andringer. D e vigtigste er, at m an ved en Istandsættelse i 1860 op­ førte to Sakristier ved Korsfløjenes Østside og i 1886 erstattede Taarnets øvre Afslutning m ed et lille Spir. D e t Indre bærer endnu helt Præget af, at K irken oprindelig var bestemt til Gudstjeneste for Garnisonen, ide t der for at skaffe Plads til de mange Soldater langs alle Væ ggen e er opført Pulpi­ turer i to Stokværk. Kirkens Præster havde da ogsaa, siger Pon topp idan i sit Danske Atlas (1764), den sjældne Fordel, »at ingen i deres Stand kan gøre vissere R egn ing end de paa et vist A n ta l a f T ilhørere, nem lig det ved Kommando dem tilførte og saakaldte K irke-Parademand- skab«, men om det har været særligt opmærksomme Kirkegængere, er en anden Sag. I hvert Fald b lev det i 1771 bestem t, at der skulde

i 98