KøbenhavnsGamleKirker

b lev Frue Taarn antændt a f en congrevesk Brandraket og Lørdag M orgen den 5. K l. 43/4 styrtede Spiret ned. En sam tid ig Beretn ing , som skyldes Præsten ude paa Frederiksberg, fortæller, at d engang Bombardem en tet begynd te, var der næppe gaae t en T im e , førend man saa Ildløs, »hvorved F jenden gav et forskrækkeligt Hurra- Skraal a f sig, skønt dog ikke nær saa fælt, som da de fik den cann i- balske G læde at se Guds Hus antændes og styrte for deres Brand­ redskaber«. D a Spiret faldt, bredte Ilden sig til selve K irken og trængte h elt ned i de aabne Begravelser i Koret og paa K irkegu lvet, — »i G ra ­ ven e de Dødes Been fortæres« — og øde lagde a lt Inven taret, saa at A lteret og »alle hellige Kar var nedknuste, sp littede, end ej at kende i sørgelige Spor«. D a Frederik den Sjette første Gang saa K irken efter Ø d e læ gge l­ sen, bød han »hastigbestem t og m ed fast Beslu tn ing«, at Landets Hovedkirke igen skulde rejses, og ved Nytaarstid 1808 b lev det overdraget Arkitekten C. F. Hansen at udarbejde P laner og O ver ­ slag til den bedste og mest hensigtsmæssige Istandsættelse. Selve Bygn ingen havde ikke taget større Skade, end at den kunde være b levet sat i S tand , som den var før, m en da C. F. H ansen an ­ førte, at det v ilde have visse Fordele at dekorere K irken i en ny Smag , »eller rettere sagt, den gam le græske og romerske Smag«, fik han a f K ongen T illade lse til frit at væ lge den arkitektoniske Stil, som han fandt mest ædel og passende. I L øb e t a f et Par Aar havd e han Planerne rede, og i M id ten a f 1811 tog m an fat paa Arbejdet m ed K irkebygn ingen , m en foreløb igt gik det dog kun langsom t fremad. V ed Reformationsfesten 1817 ønskede K ong en im id lertid at fejre H ø jtideligheden ved at ned lægge Grundstenen til K irkens A lter, og Bygn ingen m aatte derfor til den T id være under T a g og dens indre og ydre Form i det m indste an tydet. V ed en

1 8