KøbenhavnsGamleKirker

K irkebygningen har ikke noget Taarn eller Tagrytter, hvorfra Klokkerne kunde kalde Sognets Beboere sammen, men det har ikke været nødvendigt, da M en igheden jo var samlet lige ved K ir­ ken. Derimod h a r man i Anlæggets Gaard rejst en Klokkestabel til de to smaa. K lokker, som bruges ved Gudstjenesten. D en ene har foroven m e llem Rokokofriser en Indskrift: Me fudit M. G. Troschell Hofglockengieser in Copenhagen A o 1762 (Hofklokkestøber M. C. Troschell i K øb enhavn støbte m ig i Aaret 1762) og paa selve K lok ­ kelegemet: »Feræret a f Peder Jacobsen til H elligaands Hosp ital Anno 1762.« I det 19. A arhundrede kom Kirken til at spille en betydelig R olle i dansk Aandsliv , idet Grund tvig fra 1839 ^1 sin D ød 1872 var Præst her. En stor M en ighed , hvortil Enkedronning Caroline Amalie sluttede sig, sam ledes om hans Forkyndelse, og for den skrev han m ange a f sine Salmer. En T ilhører har senere i sin Selv­ biografi kort og træffende skildret hvad det var, der særlig kende­ tegnede L ivet i V ar tov M en ighed , idet han siger: Grundtvigs kir­ kelige Op fattelse var je g ganske vist dengang nærmest en M od ­ stander af, og m ege t i hans Prædikener forstod jeg ikke, men den dybe Inderlighed og mægtige Kraft i hans V idnesbyrd , den skønne Salmesang ved Gudstjenesten , der i det H e le udmærkede sig ved en dengang ua lm inde lig Inderlighed , og det rige Menighedsliv, der rørte sig her og dengang var noget næsten ukendt, drog m ig saa stærkt, at je g næppe forsømte nogen Søndag at deltage i Guds­ tjenesten. A f ydre M inder om denne Kirkes Stortid er det vigtigste den Døbefont a f hv id t Marmor, som M en igheden — ifølge Indskriften paa Fodstykket — skænkede ved Grundtvigs Fødselsdag den 8. Sep­ tember 1858. D en er et Værk a f den norske B illedhugger G. Borch, der har ladet Fontekumm en bæres a f en snoet Søjle omvundet med 30 233