KøbenhavnsGamleKirker

Bygn ingen er opført a f Flensborger Mursten, m en viser sig for Taarnets og Hovedfa^adens V edkomm end e som en Brudstens­ kirke, idet Murværket her er beklædt m ed Bremersandsten og Sand­ sten fra Gotland . D e t Ydre er ganske enkelt udsmykket, m ed ioni- ske Pilastre paa Taarnet og L isen -indramn ing a f de andre Bygn ings­ dele, men det har sin fornemste V irkn ing ved selve sin Beliggenhed m id t for Strandgade og ved Sam sp illet m e llem det efter Bredden lagte K irkerum og det foran Hovedfa^aden rejste Taarn . I Planen har man fu lgt den protestantiske K irketype, som v i kender fra andre københavnske Kirker som Reformert K irke, den første Christians­ borg Slotskirke, V artov og Frederiksberg, hvor m an lader K irke­ rummet danne eet H e le , en Kirkesal, hvis M id tpunk t er det sam­ lede A lter og Prædikestol gerne anbragt paa den ene Langvæg. Adgangen til K irken er gennem H ov ed indgang en i T aarn e t og ad to S idedøre til Pulpiturerne, m en a f disse er kun H ovedpor ta len rigere udsmykket. D en krones a f en Rokokokartouche a f Bremer­ sandsten m ed K ongens Navnetræk , udført a f H o f b illedhugger S. C. Stan ley , som i det hele samm en m ed Hofstenhugger Jacob Fortling havde Arbejdet ved Kirkens Dekorering. Selve Bygn ingen var i Oktober 1756 saa v id t fremme, at m an udb eta lte 36 R igs­ daler til Tømrer- og Murersvendene sam t H aand langern e i Dusører, fordi man rejste Kransen paa Kirkens Tagsto l, og derefter kunde man i de følgende Aar gaa i Gang m ed det Indre. D e t flade Loft over K irkerummet b lev dækket m ed G ibskvadratur og har i M id ten en Glorie m ed Jehovas Symbol, om g ive t a f Skyer med Kerubhoveder, alt i Stukkaturarbejde, udført a f den italienske Gibser Ghristoforo Lo: Fossati. A lt Snedkerarbejdet ved Kirken udførtes a f Mestrene N iclaus R ubach og Jach ob Kaare, medens Smedearbejdet skyldes Smeden Lars Rasmusen Bagsuerd. H an er bl. a. Mester for den dobbelte G itterdør for Gravhvæ lvingerne. 244