KøbenhavnsGamleKirker

slagermester ved Holmen, han giordte Begyndelsen med sin Reeb- slagerbane MDGCXL og fuldfordte samme M D C CX LV I , han ind­ rettede sit Skibsbyggerværf M DCCL IX , døde den X III. Augusti MDGGLXX IV . Hans utrettelige Flittighed skaffede hammindre Rig­ dom end hans Ædelmodighed og Godgiørenhed rejste ham et Monu­ ment meere varigt og mindre tvetydigt end det saa ofte misbrugte Marmor«. Og over hans Hustru:»Anna Pattridge, fod i New Port paa EilandetWight den X II. NovemberMDCGX II, hun kom i Ægteskab Aar M D C CXX X I med Peter Appleby Reebslagermester ved Hol­ men, hun blev i samme Moder til fiire Sønner og toe Døttre, hvoraf hun fulgte toe Sønner og een Datter i Evigheden den X X I I . Martii MDCCLX III. Hendes fornuftige Husholdning og Gudsfrygt gav hende Evne og Hierte til Folsomhed og Hielpsomhed for den nodliden- des Trang og Ret til at blive begrædet af fleere end af hendes egne.« Fra gammel Tid havde det været stærkt eftertragtet — baade af religiøse og sociale Grunde — at faa sit sidste Hvilested saa nær ved Kirken som muligt, helst indenfor dens Mure og allerhelst naar det kunde blive i Koret foran Alteret. Slægt efter Slægt blev begravet under Kirkegulvet, men da Pladsen jo var begrænset, var Grav­ freden ikke sikret for længere Tid og de fromme Ønsker paa Grav­ skrifterne om at hvile i Fred til den store Dag blev ikke altid re­ spekterede af Efterkommerne. Man kom derfor ind paa at bygge særlige Gravkapeller ved Kirkerne eller man indrettede Grav­ hvælvinger under Kirkegulvet, hvor man — mod en Afgift til Kir­ ken — kunde være sikker paa at faa Lov til at ligge uforstyrret. Sundhedshensyn skænkede man ikke en Tanke. Dog begyndte der i det 18. Aarhundrede at ske en Ændring i disse Tilstande, Begra­ velser i Kirkerne blev forbudt, de indenbyes Kirkegaarde blev ned­ lagt og Standspersoner, som ellers vilde være blevet bisat i Kirkerne, bestemte, at de for at bryde med de gamle Forestillinger skulde be-

2 5 8