KøbenhavnsGamleKirker
slagermester ved Holmen, han giordte Begyndelsen med sin Reeb- slagerbane MDGCXL og fuldfordte samme M D C CX LV I , han ind rettede sit Skibsbyggerværf M DCCL IX , døde den X III. Augusti MDGGLXX IV . Hans utrettelige Flittighed skaffede hammindre Rig dom end hans Ædelmodighed og Godgiørenhed rejste ham et Monu ment meere varigt og mindre tvetydigt end det saa ofte misbrugte Marmor«. Og over hans Hustru:»Anna Pattridge, fod i New Port paa EilandetWight den X II. NovemberMDCGX II, hun kom i Ægteskab Aar M D C CXX X I med Peter Appleby Reebslagermester ved Hol men, hun blev i samme Moder til fiire Sønner og toe Døttre, hvoraf hun fulgte toe Sønner og een Datter i Evigheden den X X I I . Martii MDCCLX III. Hendes fornuftige Husholdning og Gudsfrygt gav hende Evne og Hierte til Folsomhed og Hielpsomhed for den nodliden- des Trang og Ret til at blive begrædet af fleere end af hendes egne.« Fra gammel Tid havde det været stærkt eftertragtet — baade af religiøse og sociale Grunde — at faa sit sidste Hvilested saa nær ved Kirken som muligt, helst indenfor dens Mure og allerhelst naar det kunde blive i Koret foran Alteret. Slægt efter Slægt blev begravet under Kirkegulvet, men da Pladsen jo var begrænset, var Grav freden ikke sikret for længere Tid og de fromme Ønsker paa Grav skrifterne om at hvile i Fred til den store Dag blev ikke altid re spekterede af Efterkommerne. Man kom derfor ind paa at bygge særlige Gravkapeller ved Kirkerne eller man indrettede Grav hvælvinger under Kirkegulvet, hvor man — mod en Afgift til Kir ken — kunde være sikker paa at faa Lov til at ligge uforstyrret. Sundhedshensyn skænkede man ikke en Tanke. Dog begyndte der i det 18. Aarhundrede at ske en Ændring i disse Tilstande, Begra velser i Kirkerne blev forbudt, de indenbyes Kirkegaarde blev ned lagt og Standspersoner, som ellers vilde være blevet bisat i Kirkerne, bestemte, at de for at bryde med de gamle Forestillinger skulde be-
2 5 8
Made with FlippingBook