KøbenhavnsGamleKirker

indenfor Kirkemurene. Ved Christianskirken fandt man imidlertid en Løsning, som baade tilfredsstillede den gamle og den nyereAnskuelse, idet man anlagde en Krypt, som nok hørte til Kirken, men dog ikke var i direkte Forbindelse med det Rum, hvor Menigheden samledes. I Stedet for en Række Gravkamre, som var gravet ned i Kirkegulvet efter gammeldags Skik og Brug, lagde man under hele Kirken een stor Gravkælder og gav den sin egen Indgang, een i hver af Bygnin­ gens Smalsider. Gennem Gitterdørene her og gennem tilgitrede Vin­ duer i Kirkens Sokkel kan baade Lys og Luft faa Adgang til Rum­ met. Samtiden nævnte da ogsaa denne Ordning som noget, denne Kirke havde forud for andre Kirker, hvor »de Levendes Forsamling i Kirken ej forulejliges af de i Kirken Begravedes Dunster«, og fandt, at »Begravelserne i Hvælvingerne underneden var lige saa højtide­ lige for det følende Menneske som lukrative for Kirkens Oekonom«. A f de mange Begravelser baade i særlige Kapeller og under Kryptens Gulv skal vi her kun nævne den berømteste, Historikeren Peter Frederik Suhms Monument. Det bestaar af tre Marmorkister, af hvilke den midterste er den højeste og af hvid italiensk Marmor, medens de to flankerende Kister er af sort brabantsk Marmor. Epitafiet, der var rejst over Kisternes Hovedende, er, som nævnt, senere flyttet op ved Indgangen til Kirken. I den midterste af K i­ sterne hviler Suhms eneste, tidligt afdøde Søn Ulrik Frederik, i de to andre Suhm selv og hans første Hustru. Monumentet er udført af Weidenhaupt. A fJohannes Wiedewelt findes der ogsaa et Arbejde her (fra 1783), en Dobbeltsarkofag af norsk Marmor med Indskrifttavle og Vaa- benskjold bestilt af Kommandør Hans Georg Krog til sig selv og sin i 1782 afdøde Hustru. Efterhaanden blev der mindre og mindre Brug for Kirken, idet de tyske Familier blev fordanskede, og den holstenske Del af Ho­

2 6 0