KøbenhavnsGamleKirker

Navn til Minde om Kongen. Men medens den første Privatbygning stod færdig allerede Aaret efter — en Indskriftplade i Gaarden til Set Annæ Plads Nr. 9 siger:

Skue, Norden , Friderichs-stad som rejser sig a f Støvet D a Femte Friderich befaler det skal skee, Jeg Kongens V illie fu ldbyrdet ufortøvet O g va r den første, som paa Pladsen byggede

— gik der henved halvandet Hundredaar, før Gudshuset kom un­ der Tag. I den løse og fugtige Grund, som tidligere havde været Charlotte Amalies Lysthave og af hende var blevet skænket til »from An­ vendelse«, var det nødvendigt at foretage store Piloteringsarbejder og træffe Foranstaltninger mod Grundvandet, og med stor Iver tog man fat herpaa. Det Regiment Fæstningsslaver, som var sat til dette Værk, pumpede saa kraftigt, at Vandet i St. Kongensgades Brønde sank betydeligt, og af Haandværkssvendene, som var be­ skæftigede ved Fundamenteringen, kom der saa mange til Skade, at Hofkirurgen i 1750 fik et aarligt Løntillæg for at kurere dem. Den første Plan til Kirken skyldtes Eigtved, som dels af Hensyn til Terrænets Form og dels fordi man bevidst vilde bort fra den nedarvede Kirketype, anlagde den som en Rundkirke. Den skulde dækkes af en høj Kuppel, flankeret af to Taarne i Nord- og Syd- Axen, og opføres af Mursten og norsk Sandsten for et Beløb, som var anslaaet til nærved 260,000 Rdl., men kun Fundamenterne blev bygget efter Eigtveds Udkast. Opstalterne, som var i sachsisk- fransk Rokoko, vandt ikke Bifald, og man sendte dem derfor til Paris, hvor den nye Arkitekturstil var ved at bryde igennem, for at faa dem bedømt og erstattet af nye og bedre. Arkitekten Gabriel, som man henvendte sig til, udarbejdede flere, men i den sidste

2 7 4