KøbenhavnsGamleKirker

Maaned af sit Liv skabte Eigtved et helt nyt Projekt, som vel blev godkendt, men ikke blev ført ud i Virkeligheden. Samme Skæbne havde et Udkast af Lauritz Thurah, der efter Eigtveds Død paa Kongens Opfordring vendte tilbage til Hovedstaden i Sommeren 1754 °g som i Projekt udelod de to Sidetaarne og vilde gøre Kuplen 60 Alen bred (den nuværende er 48), det vil sige, at den vilde blive den største i Europa. Han forestod midlertidigt Bygge­ arbejdet, indtil den indkaldte franske Arkitekt Jardin fra 1. April 1756 blev ansat som Kirkens Bygmester. Jardin udarbejdede flere Planer i nyklassisk Stil og fik i Juni 1756 Kongens Godkendelse ikke blot af Opstalten til Kirken men ogsaa af, at man i Stedet for at anvende de oprindelige vedtagne Bygge­ emner skulde opføre Kirken af Blokke af norsk Marmor. Allerede i 1752 havde en Kommission været nedsat for at undersøge, om ikke det norske Marmor fra et nyfundet Brud i det Søndenfjældske var »zirligere, bedre, menagerligere i Arbejdsløn, fornemlig dura- blere« end den norske Sandsten til Kirkens udvendige Beklædning, og i Marts 1753 havde man, ogsaa af merkantiliske Grunde, ved­ taget Forandringen med Hensyn til Materialet. Trods alle sagkyn­ diges Protest mod den skæbnesvangre Beslutning fastholdt Frederik den Femte i en ny Resolution 1758, at Kirken skulde bygges af Mar­ morblokke fra Norge, men det vilde sige, at man i Stedet for en Ud­ gift af 23 Rdl. pr. Kubikfavn Murværk maatte betale 171 Rdl. for en Kubikfavn norsk Marmor. Naar man imidlertid til dette Bygge­ foretagende kun havde afsat en Sum af 40,000 Rdl. om Aaret, be­ tød den sidste Forandring i Virkeligheden et Dødsstød for hele Værket, selvom man i nogle Aar vedblev at holde Arbejdet i Gang. Først i 1760 begyndte Murene at rejse sig overjorden, og da man, ved Struensees Resolution af 9. Nov. 1770, standsede Opførelsen, var man efter tyve Aars Arbejde og med en Udgift af 800,000 Rdl.

2 7 6