KøbenhavnsGamleKirker

skellige Planer fremme om Anvendelsen af de staaende Mure. A l­ lerede i 1773 var det paa Tale, at Stadsbygmester G. E. Rosenberg, Jardins Elev og Konduktør, skulde fuldende Kirken, uden at det dog blev til noget. En Snes Aar senere syntes Virkeliggørelsen nær­ mere, thi da Set. Nicolai Kirke var brændt i 1795, foreslog Akade­ miet, at man i Stedet for at genopføre den gjorde Marmorkirken færdig, og i det følgende Aar opfordrede Finanskollegiet da G. F. Harsdorff til at udarbejde en ny og enklere Plan til Kirkens Fuld­ førelse. Han fik derved Lejlighed til at genoptage sin Ungdoms Tanker om Kirkebygning og arbejdede i sine sidste Aar næsten uafladelig med Projektet. Han sagde selv herom, at han vilde skabe et Tempel, Nationen værdigt, men under Iagttagelse af den stren­ geste Økonomi; den yderste Simplicitet skulde herske overalt og ingen overflødige eller kostbare Forsiringer skulde pryde Byg­ ningen. Havde Arbejdet nogen Fortjeneste, var det i Forholdene og i Delenes Harmoni med Helheden. Da Planen havde saa meget tilfælles med det romerske Pantheon, havde han under Komposi­ tionen stedse haft dette »Alderdommens Mesterværk« i Tankerne og udelod derfor den afJardin paatænkte Portika mod St. Kongens­ gade, den indvendige Kolonnade og begge Taarnene. A t det ikke var nødvendigt at have Taarne paa Kirken, motiverede han saaledes: »Førend Urenes Opfindelse var Klokker meget nød­ vendige for at tilkendegive Tiden, naar Menigheden skulde samles, men nu da saa at sige enhver har Ur i Lommen, da der findes Stueure i alle Huse, ej at tale om de offentlige Taarnure, forekom­ mer de mig at være overflødige. Katolikkerne har beholdt dem af Overtro, Protestanterne af Vane. Jeg er derfor af den underdanige Formening, at der ingen Klokker burde være i Frederikskirken«. Finanskollegiet satte Byggesummen til 250,000 Rdl. og affattede i Januar 1799 en Forestilling til Kongen, som mundtlig skal have

2 7 8