KøbenhavnsGamleKirker

Opgaver (Christiansborg Slot og Domhuset) hindrede ham i Ar­ bejdet. I det 19. Aarhundrede blev der efterhaanden fremsat For­ slag om enten at indrette Ruinen til Koncertlokale eller til Museum for Thorvaldsens Arbejder, eller nedbryde den og paa dens Plads bygge en Basilika, af Størrelse som Frue Kirke, fordi en rund Kirke vilde være uheldig i akustisk Henseende. Og endelig var der en Dattersøn af Harsdorff, som foreslog, at Bedstefaderens Projekt blev gennemført, at det gamle Navn Frederikskirken atter blev optaget, men nu knyttet til Grundlovens Giver, idet der paa Gavlen blev anbragt en Indskrift omtrent saalydende: »Gud, vor Fader i Ghristo Jesu, helliget. A f Folkets Tak for Frederik V II , Enevolds­ kongen, hvis Styrke var Folkets Kærlighed, hvis Kærligheds Gave er Folkets Styrke.« Den 1. Juli 1874 købte C. F. Tietgen Marmorkirken og Pladsen med det Formaal at bygge Kirken færdig som Hjemsted for den grundtvigske Menighed — som han og hans Hustru tidligt havde sluttet sig til — men først da Rigsretssagen, som var anlagt mod Finansminister Krieger i Anledning af Salget, var endt med Fri­ kendelse, kunde Arbejdet begynde i 1877— 78 med de nødven­ dige Nedbrydninger. Oprindelig var det Meningen, at Kirken skulde være færdig til Grundtvigs Hundredaarsdag 1883, men Ar- det blev mere langvarigt og bekosteligt end beregnet. Ialt ko­ stede Bygningen Tietgen henved i 1/2 Million Kr. Ved Privatban­ kens Fest 1882 skænkede Tietgens Medarbejdere ham Korset til Kirkens Kuppel, og ved Vennemødet det følgende Aar blev det indviet, samtidig med at Grundtvigs Enke skænkede den syvarmede Guldstage. En privat Indsamling af gammelt Kobbertøj skaffede det nødvendige Materiale til Kuplens Kobberdækning, Etatsraad Bornholt bekostede Forgyldningen og Bankdirektør Levy indsam­ lede blandt den københavnske Handelsstand et Fond til Kirkens

2 8 0