KøbenhavnsGamleKirker

S. Hans Babtista Dag Anno 1682,« — unægtelig et mærkeligt Sted at faa overladt til Jordfæstelse. At der foruden disse Stykker ogsaa er andre, som gaar tilbage til Tiden før Branden, har sin Forklaring i den Omstændighed, at de oprindeligt slet ikke hørte hjemme her, men var skænkede til Nico­ lai Kirke. Da dette Gudshus i 1795 var blevet ødelagt af Flammerne, gik der nogle Aar, hvor dets fremtidige Skæbne var uvis, men i 1805 blev det bestemt, at Kirken skulde nedlægges og i 1806 blev dets Inventar overladt til Helligaandskirken. Derfor bærer de to Malm­ stager, som nu pryder Helligaandskirkens Alterbord, Indskriften: »Anno 1597 lod Jørgen Bubert oc Hinrich Fyren Kircheverger til S. Nicolai Kirche støbe disse tho Lysestager paa Kirckens Bekost­ ning« og den anselige Alterkalk, som vistnok bærer Alex. Trægaards Mestermærke oplyser, at den er »forerid thil Sancht Nicolaus Kier- cke aff Jacob Jørnnson Bryger och hans Hustru Anna Nielsdatter Anno 1624.« Alterbibelen har foran i Bogen en Indskrift, som siger, at Kirkeværgerne Henrik Jacobsen og Niels Autesen har ladet denne S. Nicolai Kirkes Bibel beslaa med Sølv og foræret den til Kirken Nytaarsdag 1657. Ogsaa af Kirkens efter vore Forhold ret anselige Samling af æl­ dre Tekstiler, er der enkelte Stykker, som stammer fra Nicolai Kirke. Det gælder saaledes den Messehagel af lilla Fløjl, som nu bruges i Fastetiden, og som har en Guld- og Sølvbrokades Fremstilling af Kristus paa Korset og derunder to Bomærkeskjolde, det ene med Bogstaverne H V SW, det andet med M V SW, samt Aarstallet 1648. En rigt broderet Sølvmors Messehagel, som kun tages i Brug ved de store Højtider, henfører man ofte til Griffenfeldt, idet man véd, at han i 1672 skænkede en Messehagel til sin Sognekirke, men Nav­ net maa opgives, baade fordi Beskrivelsen af det gamle Stykke ikke

6 4