KøbenhavnsGamleKirker

passer til det foreliggende, og fordi denne efter sin Stil maa være et Par Menneskealdre yngre end Griffenfeldts Tid. Ogsaa et Alter­ klæde, som han gav i 1674, er siden forsvundet. Derimod er der bevaret et lidt ældre Alterklæde af rødt Fløjl med to borgerlige Vaaben, et Timeglas og et Hjerte, og Bogstaverne G H S og M D D 1665, vistnok fra Nicolai Kirke, og et noget yngre af lilla Fløjl med Kirkens Symbol, Helligaandsduen, omgivet af en Sol og dateret 1701. Endelig er det Klæde, der til daglig sidder paa Alteret, for­ synet med Aarstallene 1752 og 1924, Aarene for dets Tilkomst og Istandsættelse. Som Erstatning for det ødelagte Inventar skænkede Kongen i 1 73 ° — 3 1 Alteret og Prædikestolen fra Københavns Slotskirke. Kun faa Aar i Forvejen var de to Stykker blevet bekostet hertil, da Fre­ derik den Fjerde i 1720’erne lod det gamle Slot ombygge, men umid­ delbart efter sin Tronbestigelse besluttede Christian den Sjette at bygge en helt ny Kongebolig, hvor ogsaa Kirken skulde udstyres af nyt. Prædikestolen, der siden hen er fjernet og kun for nogle enkelte Deles Vedkommende er blevet bevaret paa Folkemuseet, var af Træ, men rigt udskaaret og »ellers malet efter Marmor-Art, der ligner den, hvoraf Alteret er forfærdiget.« Helt passede den ikke til sin nye Plads, og Billedhugger Friderich Ehbisch, som var Mester for den, maatte derfor forandre noget af Billedhugger- og Snedker­ arbejdet, men satte ogsaa, som rimeligt var, den kongelige Givers Navnetræk paa den. Altertavlen er derimod stadig Korets fornemste Udsmykning. Den er fremgaaet af et Samarbejde mellem de to Billedhuggere Diderich Gercken og Justus Wiedewelt, saaledes at Indramningen og Opbygningen skyldes Gercken, medens Wiedewelt har skabt Figurprydelserne. Tavlens Skema er tydeligt paavirket af Vor Frel-

6 6