KøbenhavnsGamleKirker

som en Niche ved, at de to flankerende, korintiske Søjler er stillet skraat frem foran Yderpilastrene. Materialet er Marmor »og me­ stendels af den norske«, med vekslende Farver, medens Figurerne er hvide. Under Storfeltet er indsat et Relief af Nadverens Indstif­ telse og under hver af de to Sidefigurer Relieffer af en Kvinde, der knæler foran et Alter og af en Kvinde med Bog og Kors. Det var imid­ lertid ikke hele Altertavlen, Kongen skænkede, thi »de to fritstaa- ende Marmorstøtter og de fire Billeder af hvid Marmor, hvoraf to stod ved Siden af Støtterne og de to ovenover dem«, blev foreløbig holdt tilbage for at anvendes i den nye Slotskirke, og Helligaands- kirken maatte derfor lade Gibseren Carl Heinrich Brenno forfær­ dige to mindre Søjler af Gibsmarmor eller Marmore finto, »som seer den oprigtige Marmor temmelig liig« og to Billeder, anbragte derover, af Kærlighed og Haab eller som han selv kalder dem sin i Kvittering: »das Verlangen« og »die Vorsicht Gottes.« I 1747 skænkede Frederik den Femte imidlertid baade »de to prægtige Marmorstøtter og de dertil hørende to skønne fritstaaende og to siddende Billeder i naturlig Størrelse af hvid italiensk Marmor«, som hørte til Tavlen, og det førte naturligvis med sig, at de Bren- no’ske Erstatninger blev kasserede. Altertavlen havde dermed vun­ det sin oprindelige Skikkelse, men det forklarer ogsaa, at den i sit Topstykke under Frederik den Fjerdes Brystbillede og Navnetræk, har baade Christian den Sjettes og hans Efterfølgers Monogrammer. Til Kirken udførte Gercken desuden andet paakrævet Stenhug­ gerarbejde. Saaledes blev de to Portaler istandsat, hvorfor man og­ saa øverst i Vaabenhusgavlen finder indsat Christian den Sjettes Monogram, og i Stedet for den gamle ødelagte Font gjorde han en ny af Bremersten, for hvilket Stykke han fik 32 Rigsdaler. Ogsaa Stolestader og Pulpiturer, blandt hvilke »det blaa Pulpitur« var opsat af Korfits Ulfeld 1643, var blevet ødelagt og maatte erstattes

6 8