KøbenhavnsGamleKirker

ligesom Englændernes Kugler i 1807 ikke voldte den nævneværdig Fortræd. Istandsættelser har ganske vist ændret noget af dens op­ rindelige Præg, men alligevel staar Kirken med sine rige Snitvær­ ker og mange Gravmæler som det eneste Minde om, hvorledes Hovedstadens Kirkerum var udsmykkede i det 17. Aarhundrede. Paa Bremerholmen, som omtrent laa dér, hvor den vestlige Del af det nuværende Gammelholmkvarter strækker sig, var der paa Christian den Tredies Tid blevet indrettet et Skibsbyggeri og til dette blev der i Aarene 1562— 63 opført en Ankersmedie af den kongelige Bygmester Peter de Duncker. Ved Christian den Fjerdes Udvidelser af Københavns Befæstning kom Ankersmedien til at ligge indenfor Forsvarslinien og samtidig blev der ved Opfyldnings­ arbejder skaffet nye Byggepladser, hvor Kongen lod de saakaldte Skipperboder opføre. Her, i Kvarteret Dybensgade-Laxegade- Hummergade-Admiralgade-Holmenskanal, blev der »af Grunden opmuret skønne Huse til Holmens Skippere, Styrmænd, Højbaads- mænd og andre af Hans Majestæts Skibsofficerer« og, praktisk som Kongen var, fik han gennemført, at de nye Gader og Huse fik Navne og Numre, idet der »paa hvert Hjørnehus var antegnet og opslaget, hvad hver Gade kaldtes«. For den øvrige Bys Vedkom­ mende blev denne Foranstaltning først iværksat langt senere og Skipperboderne blev derfor i daglig Tale ofte kun benævnet: Numrene. I 1617 blev der udstedt et kongeligt Brev til Skibsfolkene om, at de for Fremtiden skulde have deres egen Kirke, som de skulde søge til, og samtidig blev »det Hus, som holdtes Maaltid udi« paa Hol­ men indrettet til Gudstjeneste. Kort Tid efter bestemte Kongen imidlertid, at den gamle Anker­ smedie skulde omdannes til Kirkerum for Holmens Menighed, og i Føbet af et Par Aar var Arbejdet saa vidt fremme, at Sjællands

8 2