KøbenhavnsGamleKirker

Biskop Hans Resen den 5. September 1619 kunde foretage Ind­ vielsen. Ud mod Kanalen laa som Nabo til Ankersmedien en højere Bygning, hvori der forneden var indrettet en Toldbod, medens det øvre Stokværk blev brugt til Navigationsskole, men foreløbig blev kun selve den gamle Smedie inddraget til gudstjenestelig Brug. A f Rentemesterregnskaberne fremgaar det, at »den nye Kirke for Holmen« fik baade Altertavle og Prædikestol, Døbefont og Stole­ værk, medens to Klokker blev ophængt i et lille Spir over den østre Gavl, men kun den ene af Klokkerne er bevaret til vore Dage; det øvrige er i Tidens Løb blevet afløst af andet og mere pragtfuldt Inventar. Det varede nemlig ikke mange Aar, førend det blev nød­ vendigt at udvide Kirken, og dermed maatte ogsaa den indre Ud­ smykning fornyes. Under Ledelse af den kongelige Bygmester Leonhard Blasius gennemgik Kirken i Aarene 1641— 1643 en næsten fuldstændig Ombygning, hvorved den fik det væsentligste af sin nuværende Skikkelse. »Det store Hus over Toldboden« blev inddraget og danner nu Koret, men som Følge heraf maatte man forhøje det gamle Kirkerums Mure, saa at de kom op i samme Højde som det nye Korparti, og endelig blev Kirken omdannet til en Korskirke, idet der blev bygget to Tværfløje til det oprindelige Langhus. Klokkespiret blev ved samme Lejlighed flyttet hen over Korsskæringen. Om Forandringerne i det indre fortæller en Ind­ skrift paa Bagsiden af Alteret, at Kirken ved Ombygningen blev beprydet med Pulpiturer rundt om samt med Stole og Dønnike- værk (d. v. s. Stukkaturarbejde), men hvem der var Mestre herfor oplyses ikke. Det fremgaar imidlertid af de bevarede Kontrakter, at f. Eks. Udsmykningen af Træhvælvet med Kalksniderarbejde skyldes to Dønnikere, Johan Hornbostel og Valentin Jeger, som forpligtede sig til at udføre det paa samme Maade som Loftet i Gliikstadt Slotskirke. I Korsskæringen skulde det kongelige Vaaben

8 4