KøbenhavnsGamleKirker

opsættes, medens Christian den Fjerdes Navnetræk skulde anbrin­ ges i hver af de fire Fløje, og Frugter og Engle ellers indføjes i De­ korationens ovale Felter. Arbejdet skulde være fast, godt og udadle­ ligt, og fandtes der nogen Mangel ved det i Løbet af de ti første Aar, skulde Mestrene istandsætte det paa deres egen Bekostning. Med god Samvittighed kunde de imidlertid aflevere deres Ar­ bejde og modtage Betalingen derfor, thi først i 1828— 29 og atter et Hundredaar herefter har Loftet maattet underkastes større Istandsættelser. Ved forskellige Lejligheder er Kirkens Indre og Ydre blevet ændret, men i Hovedsagen staar Bygningen dog i sin gamle Stand, selvom navnlig Restaureringen i 1871— 73 har føjet enkelte Ting til. Det gælder saaledes selve Hovedportalen, som oprindelig slet ikke hørte hjemme her, men var anbragt foran Roskilde Dom- kirkes Vestfacade, hvor den var blevet opført, samtidig med at de to slanke Spir blev sat paa Taarnene. Da man imidlertid ved Dom­ kirkens Istandsættelse omkring 1870 ønskede at føre Vestpartiet tilbage til sin gamle Skikkelse, mente man det nødvendigt at op­ føre en ny Indgang i romansk Stil og lod derfor Kongeporten nedtage. Ved Holmens Kirkes Istandsættelse frembød der sig umiddelbart en passende Plads til Portalens Genrejsning, idet den praktisk talt var fra samme Tid som Opførelsen af Korskirken og derfor med en vis Ret kunde stilles sammen med den. A f Dom­ kirkens Regnskaber erfarer vi, at den skyldes Stenhuggeren Gert Borckman, som i 1635 hk Betaling for den. Ogsaa paa anden Maade søgte man at faa Kirkens Præg af at høre hjemme i Christian den Fjerdes Stil yderligere understreget, idet man lod den oprindelige gule Overkalkning, som havde skjult de forskellige Øgninger i Murværket, vige for en Efterligning af den Materialesammensætning, som kendetegner Kongens andre Byg-

8 6