KøbenhavnsGamleKirker

ninger, hvor de røde Murflader brydes og indrammes af Sand- stensbaand. Nævnes bør ogsaa, at Arkitekten, L. P. Fenger, der ledede Arbejdet ved Restaureringen, har givet Tegningen til Sa­ kristiet ud mod Kanalen og i de tre Porte, som fører ind til Kors- Urtegaarden, ladet anbringe nogle ældre Smedejernsgittre fra Frederik den Femtes Tid. I det indre skete der navnlig den Forandring, at de gamle, høje Pulpiturer i tre Stokværk, som havde fyldt Kirkens Vægge og spær­ ret for Lys og Luft, blev taget ned og erstattet af det nuværende Galleri samt af de dobbelte Pulpiturer for Enderne af Korsfløjene, ligesom alt Træværket igen kom til at staa blankt, befriet for den Overmaling med Brandgult, som man havde ladet foretage i 1739. At man i sin Tid havde valgt netop denne Farve i denne Kirke til at dække de udskaarne Træarbejder paa Altertavlen, Prædike­ stolen og Orgelværket, var ikke helt tilfældigt, men skyldtes den Omstændighed, at Flaadens Folk var vant til at se Orlogsskibenes Udskæringer paa Spejlet og Gallionen anstrøgne med den samme brandgule Oliefarve. A f Inventaret fra den første Kirkes Tid er kun bevaret den ene Klokke (støbt af Hartwic Cwellich Meier 1619) og en Alterkalk af Sølv, som efter sin Indskrift er foræret til Kirken Nytaarsdag 1618 af kongelig Majestæts Renteskriver Anders Olufsen, men ellers er det meste af det nuværende gudstjenestelige Udstyr blevet anskaffet — til Afløsning af det ældre — i Løbet af det 17. Aarhundrede. Den første Fornyelse skete i 1647, da Kirken fik en ny og sjælden Font af Smedejernsarbejde, medens den gamle Font blev afleveret til Fogeden over Færøerne, for at den kunde faa Plads i en af Kir­ kerne dér. Foroven bærer Jernfonten Signaturen H V S og Aars- tallet 1646, det vil sige, at den er et Arbejde af Mestersmeden ved den store Smedie paa Bremerholm Hans Ulriksen Svitser. Daabs-

8 8