KøbenhavnsGamleKirker

Bevægelighed og Blødhed«, som han ikke havde ventet sig i det grove, stive Træ. I Opbygningen af Tavlen har Abel Schrøder endnu bevaret noget af den arkitektoniske Inddeling, som prægede Renæssancealter­ tavlerne fra omkring 1600, men, som C. A. Jensen har sagt, »Søj­ lerne er vredne og snoede, Fodstykker og Gesimser brudte, Listerne flammede og bølgede, og over hele Værket breder sig den bruskede og laskede Ornamentik. Den overbroderer alle de arkitektoniske Led, lægger sig om Søjlerne, opløser Gesimser og Fodstykker, snor sig om de figurvrimlende Relieffer og trækker de skrutryggede Sta­ tuer med ind i en Hvirveldans af Øreflipslyng. Der er Vinranker, Frugtklaser og Guirlander; der er forvredne Muslingskaller; der er Sneglehuse, hvoraf Kvindelegemer voxer op, musicerende Engle­ børn og Kerubhoveder, men især er der Vrængemasker i alle For­ mater og Arter; overalt, paa de mærkeligste Maader, løber Øre­ flipslyngene sammen til et Par tomme Øjenhuller og en fladtrykt Næse over en gabende Mund. Selve Figurerne følger Ornamenter­ nes Exempel. De er stundom godt karakteriserede, og altid er de i livlig Bevægelse, gestikulerende og talende; selv Enkeltstatuerne sy­ nes aldrig isolerede, men giver sig i Disput med hinanden eller føl­ ger, som paa Holmens Kirkes Alter, med spændt Opmærksomhed Korsfæstelsesscenen.« Figurreliefferne er anbragt over hinanden i Tavlens Midtparti og fremstiller Begivenhederne fra Kristi Lidelses­ historie indtil Dommedag. Forneden, ligeover Alterbordet, ses Nad­ verens Indstiftelse, og i Indramningen foroven en Gruppe af Kri- stus i Gethsemane og de tre sovende Apostle. I Storfeltet følger der­ efter Kristi Død paa Golgata mellem de to Røvere, omgivet af en Vrimmel af Figurer: Soldaterne der kaster Lod om Kjortelen, Yp­ perstepræsten, Maria og Johannes, Ryttere, og knælende og til­ bedende Skikkelser, og efter gammel Skik er de gode anbragt paa

94