DetDanskeStudentersamfund

292564694

:&>

D e t d an ske

(O

S t u d e n t e r s a m f u n d G) (O /iv a s /f¿ t '

' ''

D E T D A N S K E A

STUDENTERSAMFUND

O G D E T S

INSTITUTIONER

EN KONSULTATION I „RETSHJÆLPEN“

K J Ø B E N H A V N

T R Y K T H O S N I E L S E N & L Y D I C H E . 1897

Illustrationerne ere udførte i F. Hendriksens reproduktions-atelier som gengivelser en miniature af Oscar Matthiesens store sortkridts­ tegninger, som smykke studentersamfundets udstilling i Stockholm 1897, i anledning af hvilken denne pièce er fremkommen til uddeling blandt de besøgende.

Oplag: 10,000 Exemplarer.

° )Z 0 (s

Studentersamfundet i K j ø b e n l i a v n

stiftedes den 2. maj 1882 af en del medlemmer af »Studenter­ foreningen«, som fandt, at denne under sin daværende ledelse stængede den akademiske ungdom ude fra rørelserne i det danske folk, og som anså det for en uret, at man havde nægtet de kvindelige studenter adgang til at blive medlemmer. De tre første paragrafer i Samfundets første love angive dets program.

§ 1 . Sam fundets form ål er at være sam lingspunkt for bevæ gelser i studenterverdenen. D ette mål søges navnlig n ået gennem foredrag og diskussioner. § 2 . Da Sam fundets form ål ikke er a t gøre propaganda for noget enkelt parti, stå r det alle anskuelser frit for a t komme til orde. § 3 . E nhver akadem isk b orger, såvel kvindelig som m andlig, kan lade sig foreslå til optagelse i Studentersam fundet ved et af dettes medlemmer. Siden da har Samfundets medlemstal svinget mellem 400 og 500 og er for tiden over dette sidste tal. De to yngste år­ gange af studenter har bestandig været svagest repræsenteret. Det, som førte til Studentersamfundets stiftelse, var er­

kendelsen af, at den studerende ungdoms udvikling blev fattigere derved, at den holdt sig udenfor de store åndskampe og bryd­ ninger, som opfyldte det danske folk. Man ønskede at komme sit folk nærmere f o r a t læ r e a f d e t. Derfor søgte Studentersamfundet også ved sine møder at samle en kres af deltagere, der ikke udelukkende tilhørte den akademiske stand; til hvert møde udstædtes og udstædes stadig, så vidt pladsen tillader det, adgangskort til mænd og kvinder, som ikke er studenter. Men snart føltes det tillige, at man ævnede at gøre den befolkning nogen nytte, som man ønskede at træde i venskabs­ forhold til. Det forstodes, at studenterstanden kunde virke ikke lidet både for at sprede oplysning og lette fattigfolk adgang til retshjælp.

4

Deraf opstod do institutioner, som er knyttede til Sam­ fundets navn. Arbejderundervisningen, Retshjælpen, Småskrifterne osv. modtoges med tillid og glæde af den befolkning, de lienvendte sig til, medens den konservative opinion med nogen mistro fulgte, hvad der således sattes i værk af det demokratiske Studentersamfund. I årenes løb er denne mistro dog i væsenlig grad svun­ den, så at flere af disse virksomheder mødes med velvillig støtte fra de forskelligste sider. Således modtager Retshjælpen nu årlige tilskud så vel fra staten som fra Københavns kommune. Disse institutioner står med en mere eller mindre selv­ stændig organisation, men er alle udgåede fra Studentersamfundet og bårne oppe af mænd af dets kres, så de med fuld føje bærer dets navn. blev stiftet den 21. december 1882. På arbejdermøder i januar 1883 vandt den stor tilslutning blandt dem, den henvendte sig til. Der indtegnode sig straks c. 1700 deltagere. Det lykkedes at skaffe private lokaler og lærerkræfter, og siden februar 1883 bar virksomheden været i gang hver vinter fra oktober til april. Hvert efterår modtages gennemsnitlig et par tusind indmeldelser af mænd og kvinder, som fordeles på c. 100 hold og undervises af frivillige lærerkræfter, deriblandt mange ikke-akademikere, især for lærerindernes vedkommende. Der undervises i regning, bogholderi, skønskrivning, retskrivning, dansk, engelsk, tysk, fransk, matematik, fysik, kemi, gymnastik, og andre fag som astronomi, historie. Siden 1884 har Københavns kommune stil­ let lokaler, der alle bruges c. 2 timer hver aften, til rådighed, og fysik og kemi doceres ved rækker af forsøg på Polyteknisk Læreanstalt. Aftenundervisningen har gennem sine lærere selv ladet udarbejde en del lærebøger, således i dansk, engelsk og tysk, hvoraf der ialt er trykt henholdsvis 8 , 000 , 11,000 og 11,000 eksemplarer. Eleverne, som til lys, varme og rengøring for hvert fag i et vinterhalvår erlægge 50 øre, få disse bøger til billig pris. De finde ligeledes afsætning til en del institutioner, som andet steds har dannet sig efter aftenundervisningens mønster. Studentersamfundets aftenundervisning for arbejdere

E u Skrivetim e i Aftenundervisningen.

Studentersamfundets retshjælp for ubemidlede blev stiftet den 24. oktober 1885, og den 1. december s. år blev kontoret åbnet. Institutionen vandt hurtig stærk tilslutning såvel hos det publikum, for hvilket den var bestemt (arbejdere og arbejdersker, tyende, småhåndværkere og småhandlende), som hos jurister fra alle lejre. Retshjælpen ydes aldeles gratis, kun ligefremme udlæg til stempelpapir, retsgebyrer og porto må godtgøres af den råd­ søgende. Antallet af henvendelser var det første år 12,779 og i året 1895—96 21,449. Disse sidste gav dog kun anledning til c. 5600 sager, som indførtes i retshjælpens journaler. A f disse var 3 3 °/0 sager vedrørende familjeretlige forhold (ægteskabs ind­ gåelse, separation, skilsmisse, alimentationsbidrag til hu­ struer og børn, født i eller udenfor ægteskab),

1 2 °/o andragender om alderdomsunderstøttelse i henhold til lov af 9. april 1891, 1 1 °/0 sager vedrørende tyendeforhold, 8 °/0 — ' — gældsforhold, 4 °/0 — — indfødsret, 3 °/0 — — arveforhold.

Retshjælpen søger så vidt muligt at forebygge processer. Den har i de sidste år gennemsnitlig ført 80 processer årlig ved sin fast ansatte sagfører. Denne, som tillige er retshjælpens kontorchef, er hver aften tilstede i lokalet i forening med en fast ansat assistent. Alle de øvrige medvirkende — for tiden 52 sagførere og candidati ju ris, 22 studenter og 6 damer — gøre tjeneste uden vederlag, og hver møder sin bestemte dag i ugen i lokalet, som er åbent hver søgnedags aften kl. 7— 9.

I „Retshjælpen“s Ventesal.

Hver aften møder efter tur i reglen 6 sagførere, som ud­ føre den juridiske virksomhed, medens studenterne og damerne bistå med afskrivning og affattelse af ansøgninger o. lign. Hver fungerende sagfører har sit eget værelse og en juridisk kandi­ dat eller student som assistent. Enhver sag, som medfører skriftlig udfærdigelse eller giver anledning til gentagne hen­ vendelser, indføres i journalen, hvoraf hver rådgivende har sin. Siden 1894 har retshjælpen årlig modtaget 600 kr. fra Københavns kommune og siden 1896 et lige så stort årligt tilskud fra staten. Dens årlige udgifter til lokale osv. er 5 — 6000 kr., hvoraf størstedelen tilvejebringes ved bidrag fra private.

7

Studentersamfundets udvalg til oplysende skrifters udbredelse. S tifte t ifølge generalforsamlingsbeslutning af 28. april 1884. F o r m å l'. Som navnet angiver. L e d e ls e : Oprindelig et udvalg på 5 medlemmer, senere undertiden større. V i r k s o m h e d : Fal­ der i to afdelinger. I. afdeling 1885— 93. Fra 1885— 91 udkom årlig 11 skrifter. 1892 og 93 ialt 11 skrifter. De vare delte i numre. Ialt udkom 140 numre. — Skrifterne behandlede enkeltvis op­ lysende og praktisk nyttige æmner, f. eks. om spæde børns ernæring, om boligen o. lign. Desuden søgte udvalget at til­ vejebringe en sammenhængende række af skrifter, der skulde udtømme et æmne, navnlig på fysisk og historisk område. Således er et forsøg på en Danmarks historie markeret bl. a. ved følgende skrifter: Landets tilblivelseshistorie. Sten- og broncealder. Dronning Margrete. Enevældens indførelse (1660). Bondefrigørelsen (1788). Martsbevægelsen (1848). Hertil slutter sig: Sønderjylland 1864—88. — Oplag indtil 6000. II. afdeling 1895 til dato. Årlig 6 skrifter, c. 20 ark i det hele. Oplag 3000. Studentersamfundets korrespondaneeudvalg. S tifte t ifølge generalforsamlingsbeslutning af 4. maj 1895. F o r m å l : At virke for oplysning ved udsendelse af artikler til provinspressens dagblade. L e d e ls e : Et udvalg på 5 medlemmer og en lønnet forretningsfører. V i r k s o m h e d : Arlig udsendes c. 80 artikler; 2 ugentlig april— september, 1 ugentlig oktober— marts. Artiklernes længde c. 200 avisspaltelinjer. — Æmnerne 1. januar— 31. december 1896 var: Naturvidenskab (23), medi­ cin (22), jura og nationaløkonomi (15), historie (11), geografi (7), blandede (6), ialt 84. — Forfatterne ere som regel aka­ demikere. De modtage et mindre honorar. Udbredelse: c. 20 blade af alle politiske partier, fordelte over hele landet.

Studentersamfundets fri teater stiftedes den 11. februar 1891 med det formål, at opføre skue­ spil, som trods deres værd ikke havde udsigt til at blive opførte af de faste teatre.

Ved don 1ste forestilling, den 25. april 18 9 1, opførtes »Enkemænd« af Gustav Esmann og »Thérèse Raquin« af É. Zola, oversat af Peter Nansen. Medlemstallet var da 1028. Ved det fri teaters hidtil sidste forestilling i foråret 1895 talte det over 1100 medlemmer. Det har ialt givet 7 forestillinger, hvorved er opført 9 ori­ ginale skuespil (af Edvard Brandes, Chr. Hvid Bredahl, Gustav Esmann, Gunnar Heiberg, K a rl Gjellerup , K a rl Larsen og Gustav Wied ) og 3 oversatte (af E. Zola, Henri Becques og Maurice Maeterlinck). Endvidere er givet en fransk forestilling af Théâtre de l’œuvre fra Paris. Denne indlededes med et causerie af Herman Bang over denne fri scenes virk­ somhed i Frankrig, ligesom Dr. Georg Brandes indledede »Dra­ matiske scener« af Bredahl med et foredrag om denne digter. Den hidtil sidste forestilling gaves den 27. april 1895. Forskellige forlangender fra politiets side — bl. a. om censur af stykkerne — hæmmede og stansede det fri teaters virksom­ hed, som atter ved lejlighed vil give livstegn fra sig. Studentersamfundets rok lub stiftedes den 28. september 1885 som et led i bestræbelserne for at formå den studerende ungdom til ikke at forsømme lege­ mets udvikling. Klubben fandt straks megen tilslutning og vandt en tid lang et betydeligt ry. Den hjembragte flere præ­ mier, bl. a. Grønsund-pokalen, som var skænket af lollandske godsejere og nu er gået over i Studentersamfundets eje. Cykle- sportens fremgang bragte dog efterhånden interessen for rosporten til at dale. Klubbens tilgang formindskedes, og i vinteren 1894— 95 sluttedes Samfundets roklub sammen med Studenter­ foreningens under navnet »Akademisk roklub«. Studentersamfundets m u seum sudva lg1 stiftedes på Samfundets 10-års fødselsdag den 2. maj 1892 med det formål at bidrage til at vække en frugtbar og forstående interesse i befolkningen for hovedstadens museer og deres rige skatte. Dette formål søgtes nået dels ved at organisere museums­ besøg under sagkyndig vejledning, dels ved at udgive illustrerede småskrifter om samlingerne eller dele af disse.

Et Musæumsbesøg.

Yecl velvillig imødekommenhed fra museumsdirektionernes side lykkedes det at få en kres af studerende instruerede som forevisere og vejledere samt at få museerne åbnede for disse besøg udenfor do sædvanlige åbningstider. Jævnsides hermed er der foranstaltet en række fabrik- og værkstedsbesøg særlig for lærere og lærerinder. Adgangskort til disse besøg uddeles for største delen gen­ nem større foreninger og lignende institutioner, og foretagendet har vundet påskønnelse og fremgang. På Det nordiske Forlag og ved hr. forlagsboghandler Ernst Bojesens velvilje .er det lykkedes udvalget at udgive en række smukt udstyrede museumsskrifter.

S t u d e n t e r s a m f u n d e t s f o r e d r a g s f o r e n i n g

blev stiftet den 1. februar 1895 af Samfundets unge og yngste medlemmer med det formål ved foredrag at vække og tilfreds­ stille trangen til oplysning særlig blandt landbefolkningen. Den begyndte sin virksomhed i efteråret 1895 og har siden da afholdt 47 foredrag (12 naturvidenskabelige, 3 psykologiske, 5 socialøkonomiske, 2 hygiejniske, 15 kulturhistoriske og 10 litterære).

ASSOCIATION LIBÉRALE DES ÉTUDIANTS

DE COPENHAGUE.

Sa fondation date du 2 mai 1882; elle est due à un cer­ tain nombre de membres de l ’Union des Etudiants et motivée par le fait que, telle qu’elle était organisée alors, cette dernière tenait les jeunes académiciens en dehors de la fermentation in­ tellectuelle du peuple danois. Un autre motif était l’injustice du refus d’admettre comme membres les étudiantes. Le programme de ladite association se trouve indiqué dans les trois premiers paragraphes de sa première constitution. § 1. L’association se propose d’être le centre intellectuel du monde étudiant. Comme moyen d’atteindre ce but on a choisi les con­ férences et discussions. § 2. Le but de l’association n’étant point de faire de la pro­ pagande pour tel ou tel parti, toute opinion a le droit de se faire entendre. § 3. Tout étudiant de l’Université, sans distinction de sexe, peut faire proposer son admission comme membre de l’Association libérale des étudiants par un des membres de cette association. Depuis lors le nombre des membres de ladite association a oscillé entre quatre et cinq cents; aujourd’hui il dépasse ce der­ nier chiffre. Les étudiants des deux cours les plus récents ont toujours fourni le moindre contingent. Ce qui a suscité la fondation de l’Association libérale des étudiants, c’est la constatation que les jeunes gens restaient étrangers aux grandes luttes intellectuelles, aux grands tournois politiques dont le peuple danois était tout occupé. On désirait se rapprocher du peuple pour s’instruire auprès de lui. Ce fut donc aussi pour cela que l ’Association libérale des étudiants cherchait à joindre à ses assemblées un nombre d’au­ diteurs non-étudiants. On ne tardait pas non plus à s’apercevoir qu’on était en état de rendre service à cette même partie de la population avec laquelle on voulait établir des relations amicales. On comprit la portée considérable de l’influence que la classe étudiante pou

11

vait exercer tant sur la diffusion des lumières que sur l’aide à donner aux pauvres en matière litigieuse. C’est de là que surgirent les institutions comprises sous le titre do ladite association. Instruction de la classe ouvrière, assistance devant les tribunaux, publication d’opuscules etc., furent accueillies avec confiance et joie par la partie de la population à qui elles s’a­ dressaient; mais en même temps l’opinion conservatrice suivait d’un œil soupçonneux l ’œuvre que lançait de 1a- sorte l ’Associa­ tion démocratique des étudiants. Toutefois le cours des années a considérablement émoussé cette méfiance en sorte que l ’activité, développée dans plusieurs des sphères susdites, trouvait sur divers points un appui bien­ veillant. C’est ainsi qu’à l ’heure présente l ’Assistance judiciaire reçoit chaque année une allocation tant de l ’État que de la Commune. Les institutions sous-mentionnées ont une organisation plus ou moins indépendante, mais elles émanent toutes de l ’Associa­ tion libérale des étudiants. C ’est donc à juste titre qu’elles en portent le nom. OUVERTS A LA CLASSE OUVRIÈRE PAR L ’ASSOCIATION L IBÉRA LE DES ÉTUD IANTS. Les ouvriers de Copenhague, auxquels elle s ’adressait, lui prodiguèrent leur ad­ hésion, et sur le champ quelque 1700 personnes se proposèrent. On réussit à procurer des locaux particuliers et un personnel enseignant, et depuis février 1883 les cours ont eu lieu chaque hiver d’octobre à avril. Chaque automne voit admettre en moyenne deux milliers d’hommes et do femmes, qu’on répartit par classes d ’environ une vingtaine chacune et qui reçoivent l ’instruction de professeurs volontaires. L ’enseignement comprend calcul,' tenue des livres, calligraphie, orthographe, danois, anglais, allemand, français, mathématiques, physique, chimie et autres facultés telles que l ’astronomie et l ’histoire. Depuis 1884 la Commune de Copenhague a mis à la disposition de l ’Association des locaux, et l ’enseignement de la physique et de la chimie se fait à l ’E ­ cole polytechnique à l ’aide d’une série d’expériences. Les professeurs qui font les cours du soir, ont élaboré plusieurs manuels qui ont paru en danois, en anglais et en Cette fondation est du 21 décembre 1882. C O U R S D U S O I R

12

allemand par tirages respectifs à 8000, 11000 et 11000 ex­ emplaires. Les élèves paient fr. 0,70 par semestre d’hiver pour l ’é­ clairage, le chauffage et le nettoyage du local; ils ont à bon marché les livres susdits. Ces mêmes publications trouvent aussi placement dans nombre d’institutions fondées ailleurs à l’instar de ces cours du soir.

A S S I S T A N C E E N M A T I È R E J U D I C I A I R E

QUE L ’ASSOCIATION L IBÉRALE DES ÉTUD IANTS DONNE AUX BESOGNEUX. Cette institution fut fondée le 24 octobre 1884, et le pre­ mier décembre suivant ses bureaux furent ouverts. Elle gagnait promptement un grand nombre d’adhérents, et dans le public auquel on l ’avait destinée (ouvriers et ouvrières, domestiques, représentants de la petite industrie et du petit commerce) et parmi les hommes de loi. Cette aide devant les tribunaux est un service entièrement gratuit, à la seule exception que le demandeur doit porter les frais de timbre, de formalités judiciaires et de correspondance. La première année il y eut 12 ,779 demandes et durant l ’année 1895— 96 21,449. Toutefois ces dernières ne donnaient lieu qu’à environ 5600 causes insérées dans les journaux de l ’A ssistance judiciaire. En voici la répartition: 33 °/o causes concernant des affaires de famille (contrat de ma­ riage, séparation, divorce, contribution à l ’entretien d’é­ pouse ou d’enfants soit légitimes soit bâtards); 12 °/0 demandes de secours pour vieillards suivant la tenue de la loi du 9 avril 18 9 1; 11 °/0procès à propos de service; 8 % — — dettes ; 4°/o — — naturalisation; 3 °/0 — — d’héritage. L’Assistance judiciaire en question cherche autant que possible à prévenir les procès. Durant ces dernières années elle a soutenu en moyenne 80 procès annuellement par l ’inter­ médiaire de son avocat à poste fixe. Ce fonctionnaire cumule la direction du bureau de l ’A sso­ ciation judiciaire. On le trouve tous les soirs au siège de l’in­ stitution où il agit de concert avec un aide également à poste fixe.

13

Tous les autres coopérateurs, c.-à-d., actuellement 52 avo­ cats et licenciés en droit, 22 bacheliers (en droit) et 5 dames, font un service gratuit pour lequel ils sont présents à jour fixe une fois par semaine dans le local officiel accessible de 7 à 9h du soir tous les jours ouvrables. Chaque soir sont présents à tour de rôle une sixaine d’avo­ cats qui exercent leurs fonctions de juristes, tandis que les bacheliers et les dames les aident à transcrire et rédiger les demandes et autres actes. Les avocats en fonctions ont chacun leur étude et y sont aidés par un licencié en droit ou un bache­ lier en droit. Toute affaire qui entraîne des minutes ou occa­ sionne la multiplicité des demandes est consignée au journal, et chaque conseiller a le sien. Depuis 1894 l’A ssistance judiciaire a reçu chaque année 600 Kroner de la Commune de Copenhague et depuis 1896 elle reçoit de l’État une subvention annuelle aussi forte. Ses frais de chaque année pour locaux etc., sont de 5 à 6000 Kr. dont la majeure partie lui est fournie par les contributions volon­ taires de particuliers.

COMMISSION DE L'ASSOCIATION L IBÉR A LE DES ÉTUD IANTS POUR

L ’E X P A N S I O N D E S L U M I È R E S L I T T É R A I R E S .

Sa fondation fut décidée par l ’assemblée générale du 28 avril 1888. Son but est indiqué par le titre ci-dessus. Son administration comportait au début un comité de 5 membres dont, plus tard, le nombre s'est parfois accru. Ses fonctions remplissent deux périodes: Première période: de 1888 à 93. De 1888 à 91 ont paru chaque année 11 publications. 1892 et 1893 ensemble ont fourni un total de 1 1 . Ces publications étaient numérotées. En tout il a paru 140 numéros. Les opuscules formaient des trai­ tés séparés sur des sujets propres à éclairer 1‘intelligence ou rendre des services en pratique; par exemple, sur l'alimentation des nouveaux-nés, sur les habitations et autres thèmes de ce genre. En outre la commission tâchait de mettre en train la pro­ duction d’une série cohérente d'ouvrages épuisant une question, surtout de physique et d'histoire. Le nombre des exemplaires de chaque tirage atteint 6000.

14

Deuxième période: depuis 1895 jusqu'à nos jours. Publi­ cation annuelle de 6 ouvrages, soit une vingtaine de folios en tout. Environ 3000 exemplaires.

COMITÉ DE L'ASSOCIATION L IBÉRA LE DES ÉTUD IANTS CHARGÉ DE LA

C O R R E S P O N D A N C E .

Sa fondation fut décrétée par l ’assemblée du 4 mai 1895. Son but est de répandre des lumières en faisant parvenir des articles aux journaux de province. Son administration se compose d’une commission de 5 membres sous la direction d’un gérant appointé. Son fonctionnement a été comme suit: expédition annuelle de 80 articles; deux envois par semaine d’avril à septembre; un envoi hebdomadaire d’octobre à mars. La longueur des articles répond à environ 200 lignes de colonne de journal. Du 1 er janvier au 31 décembre 1896 les articles traitaient de philo­ sophie naturelle (23 sujets), de médecine (22), de jurisprudence et d’économie nationale (15), d’histoire (1 1), de géographie (7), de diverses matières (6), ce qui donne un total de 84. En général les auteurs reçoivent un petit honoraire. L ’expansion de l’entreprise atteint une vingtaine de feuilles publiques disséminées dans le pays entier et représentant tous les partis politiques.

T H E A T R E I N D É P E N D A N T

FONDÉ PAR L ’ASSOCIATION L IBÉRALE DES ÉTUD IANTS.

Il remonte au 11 février 18 9 1; son but est de représenter des pièces qui malgré leur valeur dramatique, n’ont pas la per­ spective de paraître sur les scènes établies. La première représentation date du 25 avril 1 8 9 1 ; elle donna les Veufs de Gustav JEsmann et la Thérèse Raquin à'E. Zola , tratuite par Peter Nansen. Le nombre des membres était alors de 1028. Lors de la représentation la plus récente qui ait eu lieu au théâtre indépendant, c.-à-d., durant le prin­ temps de 1895, le nombre des membres dépassait 1100 .

15

En tout on a donné 7 représentations, où ont figuré 9 comédies originales dues à Edvard Brandes, Chr. Hvid Bre- dahl , Gustav Esmann. Gunnar Heiberg, Karl Gjellerup, Karl Larsen et Gustav Wied, et trois traductions de comédies dont les auteurs sont É. Zola , Henri Becques et Maurice Mceter- linck. En outre Le Théâtre de VOeuvre de Paris a donné une représentation en français. Elle eut pour prologue une causerie de Herman Bang sur le fonctionnement du Théâtre libre en France, et, de son côté, le Dr. Georg Brandes fit précéder les Scènes dramatiques de Bredalil d ’une conférence sur ce poète. La représentation la plus récente fut donnée le 27 avril 1895. La police s ’en mêla, et ses diverses exigences, entre autres, que les pièces fussent soumises à la censure, entravaient et arrêtaient l ’activité du théâtre indépendant; mais à l ’occasion il donnera encore signe de vie.

C O M M I S S I O N D E S M U S É E S

DE L ’ASSOCIATION L IBÉRALE DES ÉTUDIANTS.

Établie le 2 mai 1892, dixième anniversaire de la fonda­ tion de l ’Association, cette commission a pour rôle de contribuer à éveiller dans la population un intérêt intelligent et fécond en résultats pour les musées de la capitale et le irs riches trésors. Dans ce but on s ’est efforcé tant d’organiser des visites aux musées sous la direction d’un connaisseur, que de publier des brochures illustrées sur tout ou parties des collections de ces musées. Grâce à la bienveillante prévenance de MM. les directeurs des musées on a réussi à instruire un nombre d’étudiants pour servir de cicérones et de guides, ainsi qu’à faire ouvrir les mu­ sées pour ce genre de visites en dehors des heures ordinaires. Parallèlement à ce système on a arrangé pour les profes­ seurs et institutrices une série de visites aux usines et ateliers. C’est à la bienveillance de Monsieur Ernst Bojesen, éditeur- libraire, que la commission doit d’avoir réussi à publier une série d’ouvrages bien conditionnés, relatifs aux musées.

16

C L U B D E C A N O T A G E

DE L ’ASSOCIATION L IBÉRALE DES ÉTUD IANTS.

À. Fondé le 28 septembre 1885, il se reliait aux tentatives pour pousser la jeunesse à ne pas négliger le développement des forces corporelles. Cette fondation fut aussitôt suivie d’une forte adhésion, et assez longtemps elle jouissait d’une grande renommée. Le club remportait divers prix, entre autres la coupe de Grcensund donnée par les propriétaires Mandais et qui main­ tenant est devenue la propriété de l ’Association libérale des étudiants. Mais, les progrès du vélo-sport refroidissaient peu à peu l’intérêt pour le canotage. Le club voyait diminuer les demandes d’admission, et durant l’hiver de 1894 à 95 le club canotier de l’Association libérale des étudiants se fusionna avec celui de l’Union des étudiants sous le nom de Club des cano­ tiers de l’Université.

U N I O N C O N F É R E N C I È R E

DE L ’ASSOCIATION LIBÉRALE DES ÉTUDIANTS.

Fondée le 1 er février 1895 par les jeunes membres de l ’A s ­ sociation, elle a pour but d’exciter et satisfaire par des con­ férences le désir de s’éclairer l ’esprit, et cela, surtout, dans la population des campagnes. Elle commençait à fonctionner en 1895 durant l ’automne, et depuis lors on a tenu 47 conférences dont 12 sur les sciences naturelles, 3 sur la psychologie, 5 sur l ’économie sociale, 2 sur 1 hygiène, 15 sur l'histoire de la civilisation et 10 sur des questions de littérature.

Made with