DetDanskeStudentersamfund

Retshjælpen søger så vidt muligt at forebygge processer. Den har i de sidste år gennemsnitlig ført 80 processer årlig ved sin fast ansatte sagfører. Denne, som tillige er retshjælpens kontorchef, er hver aften tilstede i lokalet i forening med en fast ansat assistent. Alle de øvrige medvirkende — for tiden 52 sagførere og candidati ju ris, 22 studenter og 6 damer — gøre tjeneste uden vederlag, og hver møder sin bestemte dag i ugen i lokalet, som er åbent hver søgnedags aften kl. 7— 9.

I „Retshjælpen“s Ventesal.

Hver aften møder efter tur i reglen 6 sagførere, som ud­ føre den juridiske virksomhed, medens studenterne og damerne bistå med afskrivning og affattelse af ansøgninger o. lign. Hver fungerende sagfører har sit eget værelse og en juridisk kandi­ dat eller student som assistent. Enhver sag, som medfører skriftlig udfærdigelse eller giver anledning til gentagne hen­ vendelser, indføres i journalen, hvoraf hver rådgivende har sin. Siden 1894 har retshjælpen årlig modtaget 600 kr. fra Københavns kommune og siden 1896 et lige så stort årligt tilskud fra staten. Dens årlige udgifter til lokale osv. er 5 — 6000 kr., hvoraf størstedelen tilvejebringes ved bidrag fra private.

Made with