HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

En sluttet kreds

Personer og foreninger De første til at skille sig ud og etab­ lere egen faglig forening var mate­ matikerne, der i 1873 oprettede Ma­ tematisk Forening.13På det tidspunkt eksisterede der allerede et dansk­ sproget matematisk tidsskrift, » Mathe- matisk Tidsskrift«, der var begyndt at udkomme i 1859. Hvis man ser på foreningens oprettelsestidspunkt i europæisk perspektiv, så var Dan­ mark godt med. Den første nationale matematiske forening blev etableret i England i 1865, den finske forening 3 år senere, den franske året før den danske, mens bla. en tysk og norsk matematisk forening blev oprettet se­ nere, det » Svenska matematikersam­ fundet« endog så sent som 1950.14For­ eningen kunne kort tid efter opret­ telsen mønstre godt 60 medlemmer, hvor de ganske få professionelle ma­ tematikere udgjorde kernen. Det var universitetsfolkene T. N. Thiele (pro­ fessor i astronomi), H. G. Zeuthen og Julius Petersen (begge senere profes­ sorer i matematik), der udgjorde for­ eningens første bestyrelse, og det var ofte Zeuthen og Petersen, der var fore­ dragsholdere. Foreningens menige medlemmer var imidlertid primært amatører i ordets bedste forstand: Un­ dervisere, privatansatte og andre med interesse for matematiske emner, tid­ ligere og igangværende studerende ved Det mathematisk-naturvidenska- belige Fakultet, men altså personer, der ikke levede af deres matematiske kunnen. Foreningens omdrejningspunkt var, som i alle de andre foreninger af ty­ pen, regelmæssige møder, hvor der blev foredraget over et matematisk emne, og hvor der var mulighed for socialt samvær. I det første årti af 197

indgik i Ai klassen, som bestod af per­ soner, der havde erhvervet sig ret til at være i det højere borgerskab i kraft af deres åndsevner, som enten var do­ kumenterede gennem deres kunstne­ riske frembringelser eller gennem de­ res militære eller civile uddannelse. At åndsevner også kunne bruges til at opbygge en formue gav derimod ik­ ke automatisk adgang til »det fine sel­ skab«. Der var ved Det naturvidenskabe­ lige Fakultet på Københavns Univer­ sitet i år 1900 11 professorer. Ved Polyteknisk Læreanstalt, Landbohøj­ skolen, Farmaceutisk Læreanstalt var der yderligere 7 professorer i de natur­ videnskabelige fag og i matematik,12 og endelig kunne de private Land­ økonomisk Forsøgslaboratorium og Carlsberg Laboratorium bidrage med 3 titulære professorer til at fuldende gruppen af naturvidenskabelige/ma­ tematiske professorer i Danmark på det tidspunkt - i alt 21 mænd. Ikke noget stort antal, men man skal hus­ ke, at det samlede antal professorer ved universitetet heller ikke var stort. Det kan da også betvivles, at disse 21 personer har haft nogen indflydelse som gruppe på ret meget - end sige, at de har opfattet sig selv som en gruppe. De har dog uden tvivl kendt hinanden af mere end navn. Antallet voksede markant i de næs­ te 10 år - allerede i 1907 talte grup­ pen omkring 32 mænd, og der kom flere professorater til i 1910’erne. Den samme udvikling ses, når man kigger på medlemstallene i »Matematisk For­ ening«, »Kemisk Forening«, ».Astrono­ misk Selskab«, »Dansk Geologisk For­ ening« og hvad de ellers hed. Lad os se lidt nærmere på et par af disse foreninger og deres medlemmer.