HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Byen og Vandet

bejdet for en fast årlig mesterløn. Di­ rektionen fik dog indført, at aftalen mellem kompagni og mester skulle nedfældes i en kontrakt, og en kopi sendes til direktionen .30 I løbet af foråret 1681 blev kontrak­ terne udarbejdet, og de skulle vise sig at være gavnlige for vandmestrene, der gang på gang havde problemer med at få deres løn fra kompagnier­ ne. De individuelle kontrakter var dog både en fordel og en ulempe for vand­ mestrene. En fordel, fordi det gav mes­ trene mulighed for selv at forhandle en pris, men en ulempe, fordi de der­ med var i konkurrence med, og kun­ ne underbyde, hinanden. Den største ulempe lader til at have været, at kompagnierne ikke havde penge at betale med. Dette problem havde di­ rektionen imidlertid overvejet inden instruksen blev afsendt. Man mente, at det ville give vandmestrene et stør­ re incitament til effektivt at indkræ­ ve penge via executioner, når deres egen løn var afhængig deraf .31 Det er vanskeligt at sige, hvordan en vandmesters arbejde præcis har formet sig inden direktionens ned­ sættelse, men for Bendt har arbejdet været godt betalt og relativt frit. For sit arbejde for Stadens Pumpevand fik han årligt 400 Rdlr. af Magistra­ ten, og han fik desuden penge fra de springvandskompagnier, han betjente. Springvandskompagniernes partici­ panter bestod overvejende af velha­ vende folk, og Bendt har sikkert be­ tjent dem først, hvorimod Stadens Pumpevand har kunnet vente lidt længere. Med direktionens nedsæt­ telse var det ikke længere muligt, og Bendt fik hurtigt problemer med den nye struktur. Det gik galt allerede i sommeren 1680, idet omlæggelsen af Stadens

Pumpevand tog al Bendts tid, og di­ rektionen var en krævende arbejds­ giver. Oveni arbejdet med renderne skulle Bendt aflægge betænkninger om fundatser og instrukser; han skul­ le lave overslag over udgifter; give mandtal på participanter; møde op til direktionens møder og aflægge for­ klaringer samt afgive statusrapporter. Direktionen var nemlig ivrig efter at få kontrol med tingene. Resultatet blev et hav af klager over Bendt Vand­ mester. I begyndelsen kom klagerne mest fra Springvandskompagnierne, der tilsyneladende blev negligeret, men sikkert heller ikke holdt sig til­ bage fra at benytte den nye klagein­ stans. Af klagesagerne ses, at participan­ terne havde en forestilling om, at vandmestrene brugte ufine forret­ ningsmetoder. Mestrene kunne f.eks. finde på at straffe participanter, de ikke brød sig om, eller presse kom­ pagnier, der var dårlige betalere. Ik­ ke usandsynligt, lønforholdene taget i betragtning. Og flere sager viser da også, at vandmestrene kunne finde på at tjene sig en ekstra skilling ved selv at lave lidt skade på renderne, eller tage penge for at reparere påståede eller falske skader. Bendt anbragte på et tidspunkt 9 ulovlige opstandere på Holmens rende, et kompagni han ik­ ke engang betjente, og i samarbejde med Store Vestergades kompagni an­ bragte han en hovedrende tværs imod direktionens ordre, så flertallet af par­ ticipanterne fik mere vand, mens an­ dre mistede deres. Til tider krævede han uhyrlige summer af participan­ terne for at reparere deres birender, og en overgang favoriserede han mod betaling den vestre del af Universi­ tetets rende ved at lukke for tilførs­ len til den østre .32 Desværre fortæller 47