HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

Maria Fletting & Signe Trolle Gronemann

Byen og Vandet

Fig. 6. Franciscus von Hammershaimb udformede i 1690 et kort over vandrenderne for Børsens Pumpevandskompagni. Her ses det, hvordan Børsens render, som løb parallelt med Christians- havns rende, hentede vand fra Peblinge Sø, og siden førte det ud i de nyanlagte gader på

Frederiksholm og videre til Børsen og Nybørs. På kortet er endvidere anført navnene på pa rti­ cipanterne det givne år (Københavns Stadsarkiv).

arkivalierne ikke noget om, hvad vandmestrene tog for at bryde regle­ mentet eller komme ulovlige vand­ brugere til hjælp. Bendt blev efterhånden upopulær i direktionen, der havde modtaget mange klager fra især Universitetets- og Øster Springvand. Det blev derfor besluttet, at disse kompagnier skulle løses fra deres kontrakt med Bendt. I stedet skulle de betjenes af Johan Tartz. I maj 1681 var Johan Tartz ik­ ke sen til at benytte sig af Bendts dårlige position, idet han lod direk­ tionen vide, at han godt kunne betje­ ne alle byens hovedrender i samar­ bejde med en vis Nikolaj Helgemundt, der netop var ankommet fra Hamborg 48

de at bryde vandmestrenes monopol ved at indføre tvungen uddannelse af nye mestre, der siden kunne fordeles jævnt over kompagnierne. Men det la­ der til, at det ikke kun var i direk­ tionen, synet på vandforsyningen æn­ drede sig. I Børsens Pumpevands­ kompagni skulle der en ny mand som Peder Friborg til, før den interne for­ valtning blev overskuelig og sat i sy­ stem. Dermed var det ikke blot Sta­ ten, Magistraten og direktionen, der ændrede opfattelse af vandet, men og­ så inspektører og participanter. Inden direktionens nedsættelse levede man med en svingende vandforsyning og betalte ikke altid, hvis man fandt af­ gifterne urimelige. Siden betragtede 49

og kaldte sig vandmester. Dette lyk­ kedes dog ikke, og først i januar 1685 ansatte direktionen en tredje vand­ mester .3 Det var i sidste øjeblik, for i november 1685 døde Bendt Knud­ sen, og der måtte blandt hans sven­ de findes vandmestre til de mange kompagnier, han havde betjent. Vandvæsenet under forandring Den manglende betaling, diverse for­ mer for snyd og ulovligheder begået af participanter, vandmestre og in­ spektører er alt sammen tegn på, at der herskede en vis »lovløshed« om­

kring vandet, til trods for de nye ret­ ningslinier i fundatsen. Misbruget i Børsens Pumpevandskompagni viser, at de nye regler var vanskelige at implementere. Mænd som Wigant Mi- chel-Becher og Bendt Vandmester er eksempler på, at der i de første år af direktionens levetid var ganske stor mulighed for selv at bestemme vilkå­ rene for arbejdet omkring byens vand­ forsyning. Inspektørerne i Børsens Vandkompagni kunne tilsyneladende administrere kompagniet efter for­ godtbefindende og vandmestrene hav­ de tilnærmelsesvis monopollignende status. Direktionen fik derfor som opgave at stoppe lovløsheden og den formåe­