HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

”De fo rv ild ed e, usædelige

og i højeste G rad fordæ rvede M enn esk er”

21 år han var i Ladegaardens vare­ tægt, medvirkede han i uroligheder 3 gange. Han kom også fuld hjem 3 gange, og i 3 tilfælde solgte han ud af sine klæder - bla. en skjorte og en trøje i 1857. Gadeuorden hørte til de urolighe­ der, der ofte blev begået, f.eks. kun­ ne en indsat skælde politiet eller an­ dre dele a f ordensmagten ud. I ikke mindre end 20 tilfælde er politiets be­ tjente, Ladegaardens ansatte eller an­ dre, som f.eks. militær eller skildvag- ter, blevet udskældt af Ladegaardens beboere. I 7 tilfælde var gernings­ manden eller kvinden ikke ædru, og i yderligere 2 var der brændevin ind­ blandet i miséren. Desværre er der ikke noteret meget om, hvori fornær­ melserne bestod, men i et enkelt til­ fælde beskrives det, hvordan Peter Alexander Archangel i oktober 1846 i drukkenskab har udskældt fabrik­ svagterne og kaldt dem »Kieltringe og Biester«.12 Slagsmål kunne også komme ud af drukkenskab, som da Andrea Kirsti­ ne Jensen, brøndborer Jacob Johan­ sen Glandts kone, i oktober 1851 for­ årsagede opløb og slagsmål, da hun var fuld. At ikke alle indsatte på La- degaarden kunne holde temperamen­ terne i ave, bevidner 2 forseelser, som Peter Martin Arlitz gjorde sig skyldig i. I 1848 slog han en anden fabriks­ arbejder og fik som straf lov at køle af 4 dage i kachotten. I 1850 kogte temperamentet over igen, idet han blev indblandet i et slagsmål på La- degaarden, hvilket kostede ham 6 gange i kachotten fra lørdag aften til mandag morgen. Peter Martin Arlitz har alene skrevet sig for 66 forseelser, hertil hører også en af de mere ku­ riøse forseelser under fattigvæsenet, idet han i november 1854 gjorde sig

skyldig i at have puttet en flaske gen­ nem et ituslået vindue - var det mon et forsøg på at indsmugle brændevin? Kilderne fortæller ikke mere - og dernæst i at være uforskammet. Her­ for fik han 4 gange 24 timer i ka­ chotten. Blandt de mere dramatiske begi­ venheder i Ladegaardens historie er en påsat brand i 1839, hvor store de­ le af Ladegaarden nedbrændte. Der havde i lang tid været problemer med adskillelse af kønnene på Ladegaar­ den, og derfor havde ledelsen ladet et plankeværk opføre på tværs af gårds­ pladsen, således at de kunne holdes adskilte. Det vakte stor harme blandt arbejderne, især blandt dem, der hav­ de kærester. En gruppe fabriksarbej­ dere slog sig sammen og planlagde begivenhederne, hvorefter arbejderen Tømmerup antændte branden. En af de »medsammensvorne« var Antoi­ nette Christiane Frederikke Hansen, som i anledning af ildebranden, døm­ tes til 30 dage på vand og brød. Under afhøringerne efter branden samledes beviserne mod hende. Sophie Christi­ ane Metscher forklarede således »ef­ ter at være formanet til sandhed«, at »strax efter at plankeværket var ble­ vet lukket, hørte hun Anthoinette Hansen yttre, at det ikke varede længe inden Gaarden stod i Lys lue«.13 I forhøret af Antoinette selv sagde hun, at hun intet vidste: »at Gaarden skulde afbrænde, har hun ingensinde hørt omtale, eller kan i den Anled­ ning meddele nogen som helst Op­ lysning«.14 Hun har dog stærke kræf­ ter imod sig, idet flere af de andre kvinder angiver hende. F.eks. siger Ja- cobine Andrea Worthein, at en aften hun »vilde begive sig til sengs, saae hun at Anthoinette Hansen, hvis seng staaer i Nærheden a f [hendes], tabte

85