HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2003 h5

De fo rv ild ed e, usædelige og i højeste Grad fordæ rvede M enn esker”

det blevet bestemt, at alle var beret­ tiget til hjælp, hvis de led nød. En forudsætning for at få hjælp var, at man kom under fattigvæsenet og blev indsat på en a f Københavns fattig­ anstalter. Her skulle man arbejde til gengæld for opholdet, men ikke nok med det, det var forbundet med en social degradering at være på Lade- gaarden. Man blev en social paria. Der­ for er det sandsynligt, at kun men­ nesker med meget store problemer el­ ler mennesker som i forvejen var so­ cialt udstødte, som f.eks. alkoholike­ re, tidligere kriminelle og prostitue­ rede, søgte ind under fattigvæsenet og kom på Ladegaarden. Den menneskeforståelse, der lå bag oprettelsen a f Ladegaarden, og som var bestemmende for, hvordan de ind­ satte blev behandlet, udsprang af tan­ ken om, at fattige essentielt var dov­ ne. Denne tankegang medførte opret­ telsen a f arbejdshuse og tvangsar­ bejdsanstalter. De fattige skulle tving­ es til at arbejde for deres underhold. I denne tanke ligger samtidig, at men­ nesker kan forbedres. De skulle op­ drages og disciplineres i arbejdshuse, og straffeanstalter blev nu til forbed­ ringshuse. Den form for disciplinering indebar kontrol. På Ladegaarden kon­ trolleredes selv de mindste detaljer, og selv små forseelser straffedes. Fattigdom var et stigende problem i 1800-tallets Danmark. Der befandt sig en stor gruppe mennesker på sam­ fundets bund. I det 18. og 19. århund­ redes samfund havde »pligt« en cen­ tral placering i den borgerlige be­ vidsthed. På trods a f den store grup­ pe fattige, som blev anset for dovne og arbejdsuvillige, og på den måde gik imod de borgerlige normer, var det en moralsk pligt at tage sig af dem. Det var aldrig til diskussion, om man skul­

le hjælpe de fattige, kun hvordan. Samtidig havde de fattige også selv en pligt til at arbejde for deres under­ hold, at forbedre sig og blive gode ar­ bejdere og dermed indordne sig under borgerskabets normer. Der blev ikke gjort forskel på fattige, som var ble­ vet trængende pga. arbejdsløshed, el­ ler tidligere kriminelle og alkoholike­ re. Alle, som var arbejdsføre, havde pligt til at arbejde. I godt ét århundrede var Lade­ gaarden et fast indslag i det køben­ havnske byliv med sin hær af gade­ fejere og de indsatte, som spredtes rundt i byen på deres fridage. Først i begyndelsen af 1900-tallet blev La­ degaarden lukket og de nedslidte byg­ ninger nedrevet. Indtil da fungerede den som anbringelsessted for de dele af befolkningen, som ikke kunne kla­ re sig selv, og som pga. deres ar- bejdsduelighed måtte arbejde for det offentlige for at modtage fattighjælp. 1. A lle r u n d e r d a n ig s t F o r e s tillin g fr a d e t K o n g elig e D a n s k e C a n cellie, 17. a p r il 1822, D an ske K an celli, 2. dept. Konge­ lige R eso lu tioner og D an sk e K an cellis F o restillin g er 1822, R ig sark ivet. 2. Gu illaum e: D e S k ib b r u d n e e lle r A rb ei- d e r k o lo n ie n v ed K jø b e n h a v n o g d e n s B e ­ fo lk n in g , 1869, s. 41. 3. Adam F red e rik Bøgvad, A fhø ring sark 1 8 4 4 . L ad eg å rd en ca 1 8 2 0 -6 5 A fhø­ ring sark . B rom - B a a . 5 4 0 , Københavns S tad sa rk iv (KSA ). 4. Vandkikker: Person i stø rre byer (isæ r Kbh) hvis b estillin g v a r a t føre tilsyn med og ordne og rep a rere vand ledning­ er, vandposter osv. 89 Noter