HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Papirtyven i Krigsarkivet 8 9 kunde delictum strax blevet aabenbare og i tiide hæm­ met, og derved et saa irreparable Tab for Archivet fore­ kommet, hvilcket de ved deres Uforsigtighed, Noncha­ lance, Dristighed, ja vel og Begierlighed efter utilladelig Vinding fornemmelig have contribueret till“. — I Domspræm isserne udtalte Kommissionen sin Bekla­ gelse over, at de gældende Love og Forordninger ang. Tyve, Tyvs-Hælere og Købere ikke havde kunnet for­ hindre saadanne „grove Malversationer“. Forordningen af 26. Jan. 1681, der anseer Tyvs-Hæler og Tyv med lige Straf, vilde i dette Tilfælde ikke komme i Brug, men derimod Forordningen af 27. Juli 1742, der i sin § 2 ud­ siger: — „Ingen af Kiøbenhavns Indvaanere, civile eller militaire, rnaae tilhandle sig noget sligt Gods og Klæder af Soldater, Matroser eller andre Handlende, som icke dertill af Magistraten ere besckickede og med Beviis om saadan Frihed forsynede, under Straf for enhver, som sig herimod forseer, fra 10— 50 Rdlr. efter Personernes Omstendigheder og Vahrernes Værdie“. — Da de i Aktors Domspaastand foreslaaede Bøder langt overgik det i Forordningen fastsatte Maximum, gjorde den af Byens Kræmmere, der ramtes haardest, Urte­ kræmmer Nicolai Christensen, skarp Indsigelse forinden Dommen, idet han for det første gjorde gældende, at Forordningen kun gjaldt Handel med militære, medens Sælgeren i dette Tilfælde ikke var Soldat, men Skriver­ karl, og desuden paapegede han, at Handelen her ikke drejede sig om Gods og Klæder, men kun om gammel Makulatur. Han havde derom „consuleret adskillige lov­ kyndige Mænd og Jurister, som høyligen undrer sig over, at Actor saaledes udtolcker denne Forordning“. Og hvis han endelig skulde dømmes efter den, kunde Bøden højst blive 50 Rdlr., — han venter i øvrigt at blive pure fri­ kendt. I Princippet fulgte imidlertid Dommen Aktors Ind