HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

9 0 Carl v. Kohl stilling, idet den imødegik disse Indvendinger, — først med en Erklæring 0111 , at det selvfølgelig er Forord­ ningens Mening, at enhver Handel med uberettigede er ulovlig. Hvad angaar Aktors Fortolkning af Forordnin­ gen, udtalte Komm issionen, at det maa forstaas, at det ikke er nogen Lovgiver mu ligt forud at kunne „sup­ ponere alle de iniquiteter, som m enneskelig Ondskab eller Daarlighed kand falde paa, men naar Lovgivere have sat een Regel i en vis casu, er det enhver redelig og fornuftig Dommers P ligt ex sano sensu et analogia legis at ponderere de forefaldende casus ........ Majeste- ten af en Lov tillader icke at udlade sig i mange Ord. Dend m enneskelige Indsigtes indsckrænckede Grændser kand icke indbefatte detailler af all Menneskelighed. GUDs fuldkomne Lov indlader sig end icke i den dis- cu ssion“. Ganske vist straffes som Regel en Forbrydelse med kun 1 Straf, — altsaa straffes f. Ex. en Delinkvent kun med 1 Dødsstraf, selv om han har begaaet 3— 4 ha ls­ løse Gerninger. Men Sagen bliver en anden, naar det drejer sig om Bødestraf. Thi denne har til Hensigt at forbedre og rette, og derfor „imponeres efter Forseelsens Beskaffenhed og efter den Fordel, Køberen derved har gjort sig, saaledes at den skal corrigere, icke animere“. At dømme en Mand, der ved sin Forbrydelse har tjent sine 500 Rdlr., til en Bøde paa 50 Rdlr. vilde jo blot være en stor Opfordring og Opmuntring til Tyveri og Handel med Tyve. Der kunde tjenes mange Penge paa den Maa- de, da Tyvekoster ofte betales godt, som det ses af denne Sag. Komm issionen statuerede derfor i sin Dom, at der vis­ selig ikke skete de anklagede nogen Uret ved, at Bøder­ nes Maximum ansattes for hver enkelt Forbrydelse, de havde begaaet under denne Sag, altsaa for hver Gang, de havde handlet med Hans Rondrop.