HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

92 Carl v. Kohl hed og liden Eftertanke kunde ikke hjæ lpe ham: — „Hånds ignorantia var jo icke invincibel“, skrev Kom­ m issionen og tilføjede med lidt tung Ironi: „sed error p lacu it“. Med Rette beklagede man, at han ikke havde spurgt Rondrop om hans Fuldmagt til Salget: det var jo Tyvens første Skridt pa Forbryderbanen, og han var næppe allerede saa forhærdet, at hans slette Samvittig­ hed ikke skulde kunne røbe ham. — Walbom kunde ikke undgaa at anses efter Forord­ ningen af 1742. Aktors Paastand, at han skulde bøde 20 Rdlr. for hver af de 7 Gange, han havde handlet med Tyven, altsaa 140 Rdlr. samt Omkostninger og Salær til Aktor, biliigedes derimod ikke af Komm issionen, som i Betragtning af Handelens korte Varighed og under Hen­ syn til, at Walbom ikke købte for Profit, men kun til egen Brug, fastsatte Bøden til 10 Rdlr. for hver Gang eller i alt 70 Rdlr. — Hans Rondrops næste Kunde blev, som før nævnt, Urtekræmmer Hans Schach de Bdhr i Fortunstræde, der fortsatte Handelen i tre sam fulde Aar, og i alt for 17 Rdlr. 5 Mark 14 Skilling købte 54 Lispund, som han dels brugte selv, dels solgte i smaa Kvantiteter med god Profit. Han havde saaledes forsét sig ligesom Henrik W al­ bom, men under forskellige skærpende Omstændigheder: Han købte ikke udelukkende til egen Brug; han vedblev med den ulovlige Handel længe; Rondrop kom altid „furtivt“ til ham ved Aftentide med sine Papirer, der var ordnet og sammenbundtet i Pakker med Omslag og Designation, hvilket straks maatte have vakt hans Mistanke. At han var vidende om, at Sælgeren var Skri­ ver i Kommissariet, var utvivlsom t, thi Pigerne fra Spisehuset lige overfor bevidnede, at de havde truffet Rondrop i Boden, „skærset“ med ham og i Båhrs Nær