HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Papirtyven i Krigsarkivet 93 værelse fortalt, hvad han var og hvor han var ansat. Saa meget lettere kunde han have skaffet sig Oplysning om Handelens Ulovlighed, som han godt kendte en af Rondrops Kolleger, Bager, der var Skriver i Justitsraad Stavangers Kontor i Kommissariatet og netop kom i Bo­ den for at købe Ting til Kontoret. Men han fandt det mest fordelagtigt ikke at spørge og vedblev Forretningen med Rondrop, indtil denne holdt op med at komme i Boden, fordi hans nye Forbin­ delse med Nicolai Christensen gav mere Udbytte. Gen­ tagne Gange — sidste Gang kort før Rondrops Arresta­ tion — kaldte Båhr paa ham, naar han passerede Boden, og spurgte, om han ikke havde mere af det „casserede Papir“. Rondrop henviste ham da til Christensen, hos hvem han saa købte et Lispund, hvoraf de 8 V 2 Pund paa Opfordring tilbageleveredes til Politiet, uden at han dog fandt sig beføjet til at omtale sin Forretningsforbindelse med en Skriver i Kommissariatet. Heller ikke til Bager, der fortalte ham om Tyveriet fra Arkivet, talte han om det Papir, han havde købt. Først da Bager senere med­ delte ham, at Tyven var arresteret, spurgte han ham „med Apparance af Oprigtighed“, om den fængslede Tyv ikke muligvis skulde være ... og saa skildrede han Ron­ drops Ydre og fortalte, at han — selvfølgelig uden at vide det — havde købt Papir af saadan en Person. Paa Bagers Spørgsmaal om, hvorfor han ikke straks havde sagt dette, svarede han, at for ikke at gøre et Menneske ulykkeligt vilde han tie, indtil han ret blev spurgt derom. Aktor kaldte hans Optræden her et Forsøg paa at spille baade Politicus og Jesuit, og Dommen nøjedes med kort at bemærke, at Båhr maatte vide, at naar Sæl­ geren er en Tyv, er Køberen strafskyldig. Men — fort­ satte Dommen — „hand har candide tillstaaet, deprece- ret sin Forseelse, submitteret Sagen til Doms uden at foregive andet till Forsvar end sin Fattigdom, sin Een-