HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

9 8 Carl v. Kohl Papirsalgets Lovlighed, som der jævnlig kasseredes og bortsolgtes Makulatur fra Rentekammeret, der var lige saa godt som Komm issariatets: Han havde selv købt Vognmandslæs deraf, og han havde troet, at Rondrops Papir kom fra samme Sted. Imidlertid konstateredes det ved en om fattende og tidsspildende Undersøgelse, iværk­ sat af Rentekammerets Arkivar, Kanunerraad Pauli, at kasseret Papir (Sedler og Kontrabøger) fra Kammeret kun solgtes til Urtekræmmerne med Kollegiets officielle T illadelse og i stærkt gennem- og tilskaaret T ilstand — aldrig i Hel-Ark. Tilmed maatte Køberne altid selv sende en Svend op paa Kammeret for at faa det vejet og der­ efter sende Vogn efter det, — medens Christensen i dette Tilfæ lde kunde sidde stille i sin Stue og faa det profitable Hel-Arks Papir gratis ind ad Døren, da Sælgeren oven i Købet selv maatte betale Ræ relønnen ! — Ogsaa ved Holmen paastod han at have købt fin Makulatur, men det blev gendrevet ved indhentede Erklæringer fra sam t­ lige Sø-Etatens Kontorer! Da Christensen saaledes indsaa, at hans Indrømmelse af at have vidst, at Rondrop kom fra Komm issariatet, kunde blive farlig for ham selv, tilbagekaldte han den, — den skyldtes blot „en Fortalelse“. — — Endnu i sit Indlæg af Juli 1755 erklærede Nicolai Christensen, at han „altid er omgaaedes ouvert og aaben- bare med den Maculatur, jeg Tiid effter anden har faaet fra Collegierne og offentlig saavel paa Lauget som i min Urtebod bleven falholdet til alle og enhver, saa alle kun­ de se, at jeg aldrig kunde have haft Mistancke til Pa- piiret og til Persohnen, ........ det er jo en lovlig profit for Skriverkarle og Fuldmægtige at sælge casseret Pa- p iir“ . — Han glemte, at selv om han f. Eks. i Lavsforsam ­ lingen fremhævede sit udmærkede Papir som „langt bedre end det graa fra Drew itz“ (en Konkurrent), vog­ tede han sig vel for at oplyse, hvorfra og hvordan han