HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Papirtyven i Krigsarkivet 97 tilbagesendt Politiet af Urtekræmmer Grimstrup, som havde købt dem i Christensens Bod. Andre af disse Teg­ ninger var, efter Svendenes Vidnesbyrd „forkommet ved Børnene“, Christensens Børn!! Grenader Ole havde hørt Svendene læse op af Papi­ rerne om „Krig, Generaler, Processer og Domme o. 1.“, — han kunde ikke selv læse Skrift. Men Christensen selv havde spurgt ham første Gang om, hvor han skulde hente Papiret, og Ole havde svaret: „I Commissariatet, naar de andre Betjente er gaaet deres Vej“. — Og naar det engang imellem hændte, at Oles Sæk ikke var helt fyldt, naar han afleverede den i Boden, knurrede baade Svendene og Christensen derover. Alt dette benægtede Christensen pure og insinuerede, at Oles beedigede Forklaring var urigtig og „hen i Vej­ ret, maaske af Frøgt for den ham paalagte Arrest“, som dog i Virkeligheden kun var 1 Nats midlertidige Sikker­ hedsforvaring paa Slotsholmens Vagt hos Underoffice­ ren. At dette ikke var Arrest, var Ole fuldt klar over, da han fik Lov at beholde sit Sidegevær, — Aarsagen var blot, at man vilde sikre ham mod at paavirkes af Chri­ stensen, — f. Ex. ved Hjælp af „et Cordiale, som kunde forvilde hånds Concepter eller hånds Huckommelse“. — Christensen veg imidlertid ikke tilbage for at anklage Aktor og Komm issionen for ulovlig Paavirkning af Vid­ ner, idet han i sit Indlæg af 18. Juli 1755 skrev: — „Det er utilladeligt at holde Ole i Arrest, indtil hand kand forklare, som Vederparten attraaer“. — Først naar Christensen direkte konfronteredes med Vidnerne, og disse lige skulde tages i Ed, erindrede han, at han muligvis nok kunde tænkes at have sagt til nogle, at han fik kasseret Papir gennem Rondrop fra Kom­ missariatet, men det var gaaet ham „i Glemme“. — Grunden til denne Indrømmelse var, at en af hans Ud­ flugter bestod i, at han saa meget mindre kunde betvivle