HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

96 Carl v. Kohl staaet, hvad der af mig er forlanget“. Overhovedet synes Nicolai Christensen at have haft en særlig Gave til at m isforstaa og glemme, ligesom hans Yndlingsvending om sig selv er: „Jeg eenfoldige Mand“. Man forstaar let, at Aktor irriteret bemærkede, at Komparenten „hellere skulde lade sin Eenfoldigheds-Mascke blive hjemme ... Hand har ved alle Leiligheder søgt at udgive sig for een eenfoldig Mand, men har tillige indladet sig i de sub­ tiliteter og Udflugter, som den sterckeste Rabulist skulde have ondt ved at udfinde ... Hand er her ret i hånds E sse“. — Den næste Fortegnelse over Kunder, som Christensen indsendte som Uddrag af sine Forretningsbøger d. 16. Jan. 1755, var vokset til 17 Navne, idet han udtalte sin Beklagelse over at have undladt til sin forrige L iste at samm enstille sin Hoved- og sin Kladdebog, hvorved nogle Navne var faldet ud. Denne M isforstaaelse var saa me­ get mere beklagelig, som „jeg, eenfoldige Mand, havde gierne villet, at alt det, som kunde tiene til Opliusning, strax havde blevet opdaget“. — De indsendte 17 Navne blev, sammen med de 12 Købere, der havde betalt deres Papir kontant, til de 29, der er det virkelige Antal im ­ plicerede Handelsfolk. N icolai Christensen fastholdt, at han ikke kunde have ringeste Anledning til Mistanke til Rondrops Hæderlig­ hed, og han anede ikke, at han var Skriver ved Kom­ m issariatet, eller at Papirerne var sammesteds fra, — til Trods for, at begge hans Bodsvende, hans Boddreng Jes, hans Karl Ole Larsen, Urtekræmmer Dreye r og Sr. Prehn, alle vidnede mod hans Paastand og endvidere for­ talte, at der altid laa nogle af disse Papirer paa Bordet i hans Stue, hvor Dreyer selv havde læst i dem og set, at der blandt dem var Mønsterruller over Soldater. Der havde ogsaa været illum inerede Fæstningstegninger, — og to af disse (Munkholm og Christianssteen) var blevet