HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Th. Stauning og København 1 0 5 — men hans store Gerning som Politiker og Organisa­ tionsleder, som offentlig Personlighed og Statsm inister faldt, selv om den gjaldt hele Landet, ogsaa i Absalons By, og hans Arbejde for Landet fik selvfølgelig ogsaa en afgørende Betydning for dets Hovedstad, den største By, med en Femtedel af Landets Befolkning, med det store Erhvervsliv, med Handel, Haandværk og Industri, med Universitet og Akademi, med en levende, smilende, in i­ tiativrig Befolkning, netop som Stauning selv var. Født 26. Oktober 1873 naaede Stauning altsaa ikke Støvets 70 Aar, hvor Sømmelighed og Lovbud byder en­ hver at følge sit Otiums Kalden. Det vilde vist ogsaa have været svært for den gamle Kæmpe at lægge op og nøjes med at plante Kartofler og Blomster i Statsm ini­ sterboligens Have. Under de nuværende Forhold vilde han næppe heller have faaet Lov til det, men han egnede sig vist ikke til at leve et stille Liv og nyde Pensionistens fredfyldte Tilværelse. Dertil havde han været for meget med, været for meget i Forgrunden, og hvor dybt man end under de for Danmark saa alvorlige Forhold rnaa savne hans kloge Ledelse, hans i de store Situationer saa sikre In stink t og Dømmekraft, saa var det maaske for ham selv ikke det værste, at han slap for Alderdommens tragiske Uvirksomhed. Stauning kunde være blevet meget og meget forskel­ ligt. Med hans udmærkede Begavelse maa hans Mulig­ heder i Ungdommen have spændt vidt. Han havde en lille lyrisk Aare, som han aldrig udover de første Aar fik Tid til at bruge og slet ikke Tid til at udvikle, skønt han sværmede for Drachmann. Han havde dramatisk Evne og skrev et Skuespil „Livets Løgne“, som opførtes i 1906 paa Arbejdernes Teater og fik en indian-summer- Sukces, da dets Forfatter var blevet Statsm inister, ved et Hundredtal af Opførelser Landet over. „Livets Løgne“ skal ikke gøres til noget Digterværk, det er et af Døgnets