HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

1 0 6 H. P. Sørensen dystre Emner, en Arbejdskonflikt, grebet lige ud af T i­ den og stillet op med stærke og følelsesbetonede Replik­ ker, saaledes at de Mennesker, det handlede om, kunde forstaa det. Det var Propaganda, Brugskunst i bedste Betydning. Journalist kunde Stauning ogsaa være blevet, ja han vilde selv mene, at han var det, skønt han aldrig saadan set arbejdede som aktiv Journalist, selv om han i Pe­ rioder, hvor Borgbjerg havde Ferie, redigerede „Social- Demokraten“. Men skrive kunde han. Naar han skulde udtale sig til O ffentligheden igennem Pressen, skrev han helst det hele selv. Han brød sig hverken om den aand- fulde journalistiske Passiar eller den højlitterære Skil­ dring med Sjæ lsanalyse af den Interviewede. Han var helst fri. Men hvad der skulde staa, det stod der. Klart og koncist, — men hvis det var nødvendigt og absolut skulde bruges i en prekær Situation, ogsaa saa tilpas taaget, at der aldrig kom Ulykker ud deraf. Ligesom i sin Tale havde Stauning ogsaa, naar han skrev, den uvurderlige Evne til Intiution og til altid at skrive det rigtige, skønt alt, hvad der er skrevet, binder sin Mand meget mere end det sagte. Fagforeningsmand kunde han ogsaa være blevet. Ja, dertil stod hans Hu i den tidlige Ungdom. Han var blevet Redaktør af Tobaksarbejdernes Fagblad og søgte ved Aarhundredets Begyndelse Stillingen som Sekretær i De samvirkende Fagforbund. Men en anden blev valgt. Han kunde, om hans Forældre havde haft økonom isk Evne og kunnet give ham en akademisk Uddannelse, ogsaa være blevet en dygtig Lærer, Videnskabsmand eller Em­ bedsmand. Hans Begavelse, hans Intelligens, hans Grun­ dighed, hans system atiske Indtrængen i det Stof, han skulde behandle, kunde sikre en fremtrædende Plads paa mange Omraader. Hans Liv har im idlertid givet de F ilosoffer Ret, som