HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Th. Stauning og København 1 1 3 Strøget, efterfulgt af en tusindtallig Folkemængde, be­ gav sig til Kongen paa Amalienborg for indtrængende at bede ham tage et nyt Ministerium og forhindre den tru­ ende Generalstrejke. Ved denne Lejlighed optraadte Stauning som Borgerrepræsentationens Ordfører overfor Kongen, og de københavnske Henvendelser -— en sam­ tidig, mindre aggressiv, blev foretaget af de Konservative — bidrog uden Tvivl stærkt til Kongens sluttelige Afske­ digelse af Ministeriet Liebe og Dannelsen af et Forret­ n ingsm inisterium med Overformynder M. P. Friis som Statsm inister. Da Stauning i 1924 dannede sit første Mi­ nisterium, nedlagde han sit Hverv som Formand for Bor­ gerrepræsentationen, og ved Valget i 1925 modtog han trods stærke Opfordringer ikke Genvalg som Medlem af Forsamlingen. Den afdøde Statsm inisters Arbejde i Københavns Kom­ mune blev ikke langvarigt, kun 12 Aar, men i hans Ord­ førertaler, gennem det meget krævende Arbejde som Medlem af Budgetudvalget, ved hans interesserede Med­ virken i Opnaaelsen af en Ordning med de private Skoler har han ydet en værdifuld Indsats i Byens Styre. Natur­ ligvis vil i Staunings store Livsværk hans Virksomhed i Kommunen kun være en enkelt Ting, men de fremdragne Træk bidrager adskilligt til at forme Historiens Karak­ teristik af hans alsidige, rige og levende Personlighed. Staunings Livsværk blev stort. Større end de flestes. Man kan spørge: Hvad var det nu, der gjorde Stauning til den Førerskikkelse i det danske Folk, som han var gennem 20 Aar? Hvilke Egenskaber har ført ham frem og givet ham den næsten ubegrænsede Tillid, som han nød, ogsaa udenfor sit eget Parti og i andre Kredse end danske Arbejdere? Han var jo ikke noget Overmenne­ ske, ikke noget ophøjet Geni, som var eller følte sig løftet op over alm indelige Dødelige. Hans Styrke var