HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

1 1 4 H. P. Sørensen tværtimod, at han var en af Folkets egne. To Ting har i væsentlig Grad bidraget hertil: den Ka rakteren s Renhed, som prægede Stauning hele Livet, og hans enorme Flid og enestaaende Arbejdsevne. Det er min Opfattelse, at det politiske Liv i Danmark i højere Grad end maaske andre V irkefelter forstaar at sortere Menneskene efter Karakterer og Kvalifikationer. Uduelige Fars Sønner, opblæste Charlataner og amoralske Individer har ikke mange Chancer i Politik, de kan maaske blænde en kort Tid, men alt det daarlige sigtes hurtigt fra, og de gen­ nem skues altid. Stauning havde den Karakterens Ren­ hed, som heldigvis ikke er sjælden, men er en Hoved­ bestanddel i det store, store Flertal af det danske Folks Egenskaber. Man kunde lide paa hans Ord. Havde han sagt Ja, var det et Ja, der stod fast. Og han søgte aldrig sit eget. Han var nok glad ved Magten, fordi han brugte den i sin Politik, i sin Kamp for de politiske og sociale Idealer, der var hans Partis, men han brugte aldrig Mag­ ten til egen Fordel. Han var uselvisk , og han kunde altid hjæ lpe andre uden at kræve til Gengæld. Hans Arbejds­ evne var fænomenal, utroligt, hvad han kunde naa ved sin Flid, skønt han aldrig havde travlt. Han modtog, hvem der kom til ham , person ligt og i Telefon, og han besvarede personligt Størstedelen af de mange Breve, som Folk sendte ham om Støtte i et eller andet An lig­ gende. Og han satte sig grundigt ind i de Sager, han havde med at gøre, ja i alt, hvad angik Samfundslivet. Selv de længste Taler skrev han i Haanden med sin faste og klare Skrift, han vidste, hvad han sagde, naar han stod paa Talerstolen. Naar man skal sam le B illedet af Th. Stauning, er det som Arbejderklassens Førstemand af sin Generation og som Danmarks Statsm in ister i 15 Aar, han vil blive staa- ende i vor Historie. Han var Søn af Arbejderklassen, der i hans Barndom var, hvad Digteren kalder „en kuet og