HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

120 M. Christiansen Maade, paa hvilken han løste denne saare vanskelige Opgave; det er nem lig ganske de samme Principper, der er gældende den Dag i Dag. Det Arbejde, som Friis udførte, fik im idlertid stor Betydning ogsaa uden for København. Mange af Provins­ byerne tog snart de samme Spørgsmaal op, og den Ord­ ning, der var indført i Hovedstaden, tjente som Mønster og som Vejledning ud over Landet. Ogsaa i Udlandet nød den københavnske Mælkekontrol Anseelse, hvad bl. a. følgende viser: I en tysk Haandbog, der udkom i 1926 (H. Rievel: Handbuch der Milchkunde, 3. Aufl., Hanno­ ver 1926), var aftrykt en Del — i alt 10 — som „muster­ gü ltige“ betegnede Mælkekontrol-Regulativer fra for­ skellige større Byer. Som Nr. 1 figurerede det eneste ikke- tyske, nem lig det københavnske Regulativ — men fra Aaret 1904; trods sine 22 Aar, og skønt for længst erstattet af andre og endnu bedre, kunde dette Regulativ altsaa stadig fremholdes som eksemplarisk. Paa mange andre Maader end de allerede nævnte blev der lagt Beslag paa F riis’ Indsigt og Arbejdsevne; fra 1906— 41 var han saaledes et højt skattet Medlem af det veterinære Sundhedsraad, og i Aarenes Løb havde han Sæde i en Række m in isterielle og kommunale Udvalg og Komm issioner, navnlig angaaende hygiejn iske Spørgs­ maal. Han var endvidere Medstifter og Medredaktør af Maanedsskrift for Dyrlæger (1889— 1940), og fra hans Haand foreligger en lang Række Publikationer, omhand­ lende forskellige veterinære Emner og offentliggjort i inden- og udenlandske T idsskrifter, i mere populær Form bl. a. ogsaa i nærværende T idsskrift. I en Aarrække var Friis endvidere Censor ved Veterinæreksamen (1889 — 1918). Uden for sit rent faglige Felt nærede han bl. a. stærk kirkelig Interesse; saaledes var han i henved 20 Aar Medlem af Frederikskirkens Menighedsraad. Ved Siden af sin Embedsgerning og andre Hverv i det