HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

162 V ilh. Lorenzen Stad — var og blev kun Ord efter Enevældens Indfø­ relse. Og dog — de 32 Mænd, valgt ud af Borgerskabet, beholdt man, og sammen med dem skulde Magistraten — Præsident, Borgmestre og Raadmænd — overveje, hvad der tjente til Stadens og Menighedens Bedste. Disse to politiske Institutioner havde tillige som allervigtigste Beføjelse den, at adm inistrere Indtægter og Udgifter. Man havde endogsaa T illadelse til fra Byens Side direkte, gennem en Deputation, at henvende sig til Monarken.1) Teoretisk set var det — som alt antydet — en ikke helt ringe Magt, der var tildelt Bystyret, men den unge Enevælde satte sig straks godt fast i Sadlen, og det af dens Organer, Kancelliet, der specielt varetog Stadens Interesser, skulde nok vide at sætte sig i Respekt. Dertil kom, at um iddelbare Befalinger fra Kongen kunde gribe kraftigt ind i Byens Forhold. Paa mangfold ige Omraader blev det da Statsstyret, der tiltog sig Ret til at tage Ini­ tiativet — og netop paa saadanne, hvor det i overor­ dentlig Grad gjaldt Byen som By. Alt, hvad falder ind under Begrebet Bybygning og inden for dette Begreb Byplanlægning, tog Staten sig ene og alene af, men og- saa af alt vedrørende Gaders, Pladsers, Havnens og Ka­ nalers allehaande Forhold. Regeringen, med Majestæten i Spidsen, nærede en mægtig Interesse for København. Den var Residenssta­ den, hvor Kongerne nu opholdt sig næsten til Stadighed. I alleregentligste Forstand var Byen hlevet „Kongens København“, og som Hofby trak den Rigets Adel til sig for kortere eller længere Ophold. Som Regeringens Sæde fyldtes den med Embedsmænd, og som Rigets største Garnisonsby og Flaadestation vrim lede den med Militær af alle Grader og Vaabenarter. Ja! det kunde til Tider se ud, som om det egentlige, producerende og handlende i) O. N ielsen: Kbhs. Hist. V., p. 101 ff.