HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Problemer i Københavns H istorie 1660— 1757 Borgerskab blev stillet helt i Skygge. Faktisk blev Kø­ benhavn i denne Enevældens ældre Periode i overvæl­ dende Grad en Konsumby. Ogsaa dette Forhold kom til at præge Bybygningen, idet netop de konsumerende Elementer af Befolkningen i ikke ringe Grad bidrog til at forme og danne Byens Udseende. Straks fra første Begyndelse griber den enevældige Re­ gering paa et overmaade vigtigt Omraade ind i Byens Administration, idet den den 12. Maj 1664 ansætter — og saa vidt vides for første Gang — en S t adsbygme st e r — en „Ingeniør og Fabriksmester i Vor Residensstad København“.2) Som kgl. ansat er han at opfatte som Statsembedsmand, men hans Forhold til Bystyret er for­ øvrigt ikke klart. Særlig radikalt blev — og af let for- staaelige Grunde — Statens Indgreb i Ledelsen af Be­ fæstningsarbejder. Tidligere havde det ikke været helt paa det Rene, hvem disse paahvilede. Initiativet var gan­ ske vist i de senere Aar af Christian IV’s Kongetid Re­ geringens, men Udførelsen paahvilede, i al Fald til en vis Grad, Borgerskabet, til hvis Pengepung der tillige stilledes store Krav. Med Enevælden gled Københavns Befæstning som Statsopgave ind under Statens Forsorg; Bekostningen blev Statsudgift, der afholdtes af Rigets samlede Indtægter,3) hvilket dog ingenlunde udeluk­ kede, at Kongen stadig kunde udskrive særlige Skatter af Borgerskabet, — og ingenlunde undlod at gøre det — naar hans egne Midler var sluppet op, som det bl. a. skete ved „den højnødvendige Fortification“ 1667.4) 2) Ingeniøren Jan Jansen, Hirsch: Fortegnelse over Officerer: Kgl. Bibi. — Jvf. Vilh. Lorenzen: Københavnske Palæer I, p. 36 f. Københavns D iplom atarium VI, pass. 3) Lassen: Documenter og Actstykker til Kiøbenhavns Befæst­ nings H istorie, 1855, p. 82. 4) K. D. VI, Nr. 481.

l i *