HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

I sin Domspaastand indstillede Aktor ham til Galgen i Henhold til Krigsartiklernes §§ 25 og 125, der handler om Straf for grove og gentagne Tyverier, — eller i det m indste efter Forordningen af 19. Nov. 1751 til at stry­ ges til Kagen, brændes Tyvsmærke i Panden og arbejde i Jern sin Livstid, sam t have sin Hovedlod forbrudt. I sin Dom safsigelse d. 3. Sept. 1755 indledede Kom­ m issionen sin Dom med følgende: — „Vi have ladet det os være angelegen denne betydelige Sag paa det nøyeste at examinere, saavel i Henseende til delictus som De- linquenten og de i Sagen interesserede og implicerede, og efter megen Møye, mange holdte Sessioner, mange førdte Vidner og skedte Exam inationer, som Acterne nocksom udvise, erholdet saadan Opliusning, at vi ere komne i Stand till at fyldestgiøre Deres kgl. Mayestæts Allernaadigste Villie ved en lovgrundet Doms A fsig t“. — Tyveriet karakteriseredes som „det besynderligste, som m enneskelig Imagination kunde falde paa, at stiæle Papiir udaf et Archiv for derved at giøre sig en ligesaa utilladelig som sordid V inding“. Hvad Tyveriet angaar, var Hans Rondrop „confessus et convictus“, — han havde stjaalet Papirer, fordi de laa ham nærmest ved Haanden. Utvivlsom t havde han stjaalet Guld, Sølv og Penge og alle de kostbareste Ting, om han havde haft Lejlighed dertil. Han kunde lige saa godt være blevet For­ ræder mod sit Land, thi „det var kuns et lyckeligt Ha- zard, at Papiirerne faldt i Hænderne paa Folck, der hver­ ken vare ildesindede eller indsaa deres V igtighed“. — Det Tab, han paaførte Komm issariatet, kunde ikke re­ dresseres, og den Omstændighed, at hans Forbrydelse fortsattes gennem c. 3 Aar, beviste, at han ikke hand­ lede i Overilelse, ligesom han ved „hans uriimelige og usandfærdige Anbringender“ skammeligt forsinkede Retfærdighedens Gang. — „Enhver Embedsmand maatte med Frøgt og Rævelse forrette sit Embede, hvis et saa- Carl v. Kohi