HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_V h5

Papirtyven i Krigsarkivet 87 dant Tyverie og ulovlig Handel icke blev forebygget ved at statuere saa tilstræckeligt Exempel, som kand indjage Skræck baade for at stiæle og at kiøbe med en Tyv“. — Hans Rondrop kunde ikke simpelthen dømmes efter Forordningen om utro Tjenere, da han jo ikke havde forkommet noget i eller nogen af de Protokoller, hvis Renskrift var liairi betroet, og derfor kunde Straffen som utro Tjener (Rremerholms Jern for Livstid) ikke være tilstrækkelig Straf for hans Forbrydelse, som maatte ka­ rakteriseres som groft „Tyverie i Kongens Gaard“, hvil­ ket skærpede Forbrydelsen. Komm issionens Dom fulgte derfor Aktors anden Paa­ stand og dømte Delinkventen til, dersom han ikke var afgaaet ved Døden forinden, Kagstrygning, Tyvsmærke 1 Panden, Arbejde i Jern for Livstid samt til at have sin Hovedlod forbrudt. Efter Loven (D. L. VI— 15— 1 og VI— 17— 39) følger igield og Tviegield Tyvssag, men da det stjaalnes Værdi og Kvantum ikke nøje kunde fast- slaas, bl. a. fordi Papirernes Værdi afhænger alene af deres Indhold, bestem tes Igield til 184 Rdlr. (Halvdelen af de stjaalne og ikke tilbageleverede 368 Lispund) og Tviegield til 239 Rdlr. 76 Sk. (det dobbelte af hans Ind­ tægt ved Salget). Alt dette fik dog kun teoretisk Retydning, da Rondrop saa at sige intet ejede. I hans Ro havde i øvrigt kun hans Vært, Hannibal Rafn, anmeldt Fordringer: 7 Rdlr. for ikke erlagt Husleje. Rondrops Efterladenskaber bestod blot i: en gammel Kuffert, en gammel grøn Kjole og Vest, en gammel Muffe og nogle gamle Sko, endvidere en gammel Blik-Themaskine, en Porcellæns Thepotte og 2 Par Kopper, samt en gammel Messingkaarde, som dog ikke var hans, men tilhørte en vis W in ter, som til Gen­ gæld afleverede en Hirschfænger, han havde laant af Rondrop. Da Kufferten aabnedes, indeholdt den gamle