591957074

8 Freden i Tilsit og Forliget mellem Napoleon og Englands gamle Forbundsfælle Rusland, havde nemlig frembragt en uhyre Panik i England. Man anede Svig og Frafald alle Vegne, og da det herskende Ministerium, der blandt sine Med­ lemmer talte Udenrigsministeren Canning og Castlereagh som Krigsminister, mente, at Danmark næppe vilde kunne holde Stand over for et Tryk fra Napoleons Side, selv om det ønskede det, besluttede det at komme ham ? Forkøbet og sikre sig Danmark, der intet anende scv Retfærdighedens Søvn paa sin nationale Sorgløsheds bløie Hynder, ved at afvæbne det. Denne Plan lod sig saa meget lettere udføre, som Eng­ lænderne netop en Maanedstid før havde landsat etTrcppe- korps paa Øen Rygen, der skulde hjælpe Svenskerne med Forsvaret af denne 0 , hvorfra de haabede at kunne falde Franskmændene i Ryggen. Disse havde nemlig bemæg­ tiget sig Svensk-Pommern. Herfra kunde dette Korps let overføres til Sjælland. Samtidigt var der paa Englands Østkyst samlet store Troppemasser, der var beredt til at udskibes ved første Varsel. Den engelske Presse, der i Danmark saa en hemmelig Fjende, førte et stærkt ophidsende Sprog. Den 14. Juli afgav man over for Danmarks Udsending i London, Hol­ steneren Rist, Forsikringer om venskabeligt Sindelag mod Danmark, men faa Dage efter, den 19., tog man den afgørende Bestemmelse om at sende en Flaade til Øster­ søen for at »forvisse sig om Danmarks Sindelag«. Da man saa et Par Dage efter fik Underretning om, at Freden i Tilsit var sluttet, fremskyndede man sine Rust­ ninger med al Kraft og afbrød samtidig al Forbindelse med Fastlandet, for at Danmark ikke skulde faa ringeste Nys om det Angreb, der forberedtes mod det. Denne Plan lykkedes ganske. Den 3. August viste tolv engelske Linieskibe og en