591957074

10

efter tog ogsaa Kronprinsen af Sted til Hovedstaden. Jackson kom imidlertid kun til Hovedstaden for at erfare, at Kronprinsen allerede var rejst. Hans Forhandlinger med Joachim Bernstorf førte ikke til noget. Bernstorf tilbød at give ham en skriftlig Erklæring om, at Dan­ mark ikke vilde tiltræde Fastlandsspærringen, men Jack­ son forlangte til Sikkerhed derfor, at den danske Flaade skulde forenes med den engelske under engelsk Kom­ mando, saa længe Krigen stod paa. Da Bernstorf ikke vilde gaa ind herpaa, afbrød Jackson Forhandlingerne, og dermed var Krigen i Virkeligheden en Kendsgerning, om der end ikke blev afgivet nogen Krigserklæring før den 4. November, da Krigens vigtigste Begivenheder forlængst var afspillede. II. Den 1 1 . August var Kronprins Frederik ankommet til København. Han blev ved sit Komme hilst med stor Begejstring. Man var overbevist om, at han var kommet for at dele Skæbne med sin Hovedstad og sit Folk efter Frederik den Tredies Eksempel. Det var imidlertid ikke Meningen. Han gav i al Hast en Del Anvisninger om, hvad der skulde gøres for at sikre Hovedstaden for det Tilfælde, at Englænderne skulde finde paa at angribe den. Dette var imidlertid lettere sagt end gjort. Køben­ havns Indretning som Fæstning var ussel. Den manglede ganske fremskudte Værker og desuden øvede Tropper. Man havde ikke af Kampen i 1801 uddraget den Belæ­ ring, at København er Nøglen til Danmark. Om at trække Tropper til den fra Jylland, var der ikke Tale, da Englænderne laa i Bæltet og spærrede. Til at lede Forsvaret havde man kun 5000 Mand re­ gulære Tropper og saa Borgervæbningen, der talte 7—8000