591957074

14

det hele med Barnets levende Opfattelse og Sans for Enkeltheder. Han skriver i sine Erindringer*: »Det var en skøn Søndagmorgen, da Englænderne op­ fyldte vort Ønske og gik i Land. Klokkerne lød, Gene- ralmarschen blev slaaet, de militære ilede under Vaaben, Studenterne foer af Sted for at blive forsynede dermed, af og til hørtes dumpe, drønende Skud fra Strandkanten. Enkelte andægtige vandrede til Frue Kirke. Nu da Øje­ blikket var for Haanden, kæmpede Entusiasmen i alles Bryst med bange Anelser, og den dejlige, stille, klare Morgen gav den hele urolige Bevægelse en besynderlig Højtidelighed, som har indpræget sig dybt i min Sjæl. Min Fader var tillige med nogle af sine Kammerater udenfor Vesterport paa en af Raffinaderiinteressenternes Landsted — det nu saakaldte »Amerika« lige over for »Sorte Hest« for at hjælpe med at høste (Faderen var Mestersvend paa et Sukkerraffinaderi). Man samlede alle arbejdsvante Hænder til for førend Fjendens Komme at indbjærge den overvættes Rigdom, der bedækkede Mar­ kerne. Da Rygtet om Landgangen og Portenes snare Lukning naaede dem, maatte de ile til Byen og ankom netop tidsnok for ikke at blive nødte til at staa udenfor. Den næste Søndag** gjorde mine Forældre en Spad­ seretur med mig langs over Volden, hvor vi saa det mageløseste, mest afvekslende Skuespil, hvilket jeg dog vil bede Gud bevare Københavnerne fra oftere at finde Lejlighed til at beundre. Alt var under Vaaben, og da man havde begyndt at »presse« dem, der ikke allerede var i det offentliges Tjeneste, gik intet voksent Mand­ folk paa Volden eller i Gaderne uden at have et, i det mindste laant, Tegn paa, at han var det. Volden var • Overskou: »Af mit Liv og min Tid«, Pag. 53. • • Altsaa den 23. August.