591957074

. 15

bedækket med en uhyre Menneskevrimmel. Vægterne havde deres gule Kobbel om Livet eller spadserede i Vægterkjolen med Kone og Børn. Borgerskabet, som Borgervæbningen kaldtes, gik i et eller andet Stykke af Uniformen eller med den opkrammede Militærhat til sæd­ vanlig Dragt. Studenterne i korte, mørkeblaa Trøjer med hvide Lidser — nok en Levning fra Uniformen i 1801 — eller i sorte Kjoler med en paahæftet rød Krave; nogle civile Embedsmænd, for hvem der ikke var reg­ lementeret Dragt, havde deres Bestalling hæftet paa Hat­ ten . . . Langs med Brystværnene stod Infanteri og i Bastionerne laa Artilleristerne lejrede om Kanonerne, medens den saakaldte »anden Afdeling« i smaa Trupper eksercerede neden for ved Møllebygningerne og dannede det besynderligste Karikaturmaleri, da disse sammen- rapsede Femtenrigsdalerskarle, som de betitledes, fordi de fik 15 Rigsdaler i Haandpenge, kun havde Armatur, men ingen Mundering . . . . Stabsofficerer, Herregaards- skytter og sjællandske Ryttere, saa vel som Ordonnanser, gallopperede under Skrigen og Skraalen til Stimmelen, som over alt spærrede Vejen, frem og tilbage forbi hver­ andre i største Travlhed. I en aaben Vogn kørte den gamle Biskop Balle med det alvorlige, store Ansigt under den mægtige, pudrede Allongeparyk, uden Hat paa, fra den ene Flok til den anden for at holde Trøste- og Opmuntringstaler, som kun faa brød sig om at høre paa. Paa mange Steder havde hele Kompagnier stillet Geværerne i Pyramider og laa Gruppevis omkring Brødkoner og Brændevins­ sælgersker, medens Kammerater fra andre Vaabenarter halvberusede spankede 'syngende og støjende, Arm i Arm omkring blandt dem . . . Alle vare glade og lystige. Trommernes Hvirvlen og Feltmusikkens Lyd, blandede med Tusinders Snakken,

Made with FlippingBook Annual report