591957074

i8 De begyndte med at rette en kraftig Kardætskild mod Fodfolket. Derved kom en af Bataillonerne i Uorden og trak sig tilbage. Endnu stod dog flere Afdelinger og fyrede paa den fremrykkende Hær. Men nu foretog et af de engelske Regimenter under Hurraraab et Bajonetangreb, og de Danske tog Flugten. Forgæves gjorde General Casten- skjold, hvad han kunde, for at standse Flugten. »Og,« siger han selv, »da jeg ingen saa imellem Køge og Fjen­ den uden mig og mine Adjudanter, retirerede jeg med.« I Køge By var der et rent Virvar af flygtende Trop­ per. Og det blev ikke ringere ved, at Englændernes ridende Artilleri forfulgte dem helt ind til Byen og op­ stillede deres Kanoner i Byens Port og bestrøg Gaderne med Kardætsker, hvorved mange blev dræbte. Det gjaldt nu om at standse Fjenden ved Broen, der fører over Køge Aa umiddelbart Syd for Byen, og Ge­ neral Oxholm fik med noget Fodfolk og fire Kanoner Ordre til at standse Fjendens Fremtrængen her, indtil General Castenskjold fik samlet og ordnet sine Strids­ kræfter i en Stilling længere Syd paa. I nogen Tid forsvaredes Broen ogsaa med virkelig Kraft, men den almindelige Flugt virkede snart smittende, og da General Linsingens Korps nu brød frem i Ryggen paa disse Forsvarere, var den sidste Kraft brudt. Man tog Flugten, de fleste ad Landevejen til Vallø, nogle over Markerne i Retning af Herfølge og Clemenstrup. Under dette Tilbagetog lykkedes det af og til at samle mindre Troppestyrker, saaledes forsøgte General Oxholm en Tid at indtage en Forsvarsstilling paa Herfølge Kirke- gaard, men faldt her i Forfølgernes Hænder. Mellem 17 og 1800 Mand af de Danske blev gjorte til Fanger og førte til de engelske Skibe. De dødes Tal var omtrent 100 Mand og i Lasarettet paa Raadstuen i