591957074

28 Det var især Classens Have, som var Stridens Æble, og gentagne Gange søgte man at drive Fjenden ud af den. Da man den 25. August fik Efterretning om, at Fjenden med en ringe Styrke skulde have besat denne Have, foretog man den følgende Morgen et Udfald fra Kastel­ let med det Formaal at drive ham ud af den. Men de 5—600 Mand — Livjægere, Herregaardsskytter og andre Jægerkorpser — som deltog i Udfaldet, traf paa en overlegen Modstand af Fjenden, som havde taget Stilling bag et kreneleret Plankeværk, og blev tvungne til at vende om med uforrettet Sag. Det hele Tab til Lands og til Vands udgjorde dog kun lidt over halvfjerdsinds­ tyve døde og saarede. Man forsøgte nu med gloende Kugler og Brandkugler at stikke Bygningerne i Classens Have i Brand og saaledes rense den for Fjenden, men uden Resultat. Det Skyts, som benyttedes mod Land­ siden, var i det hele af svagt Kaliber — sjælden over tolv Punds Kanoner — og utilstrækkeligt til at ødelægge Fjendens Batterier eller Bygningerne i Forstæderne. Endnu et Udfald med en betydelig større Troppestyrke foretoges den 31. August, ved hvilket Bygningerne i Clas­ sens Have blev stukne i Brand og Træerne dels brændte, dels omhuggede. I dette Udfald deltog den øverstkom­ manderende, General Peymann, personligt, hvormed han forsonede den offentlige Mening, der i den senere Tid havde vendt sig imod ham. Det synes endog, som om han ved denne Lejlighed forsætligt søgte Døden som en Udfrielse fra sine moralske Lidelser, idet han tog Stilling paa et farligt og højtliggende Sted, hvad der naturligt gav Anledning til, at mange fjendtlige Kugler rettedes imod ham. En af hans Adjudanter advarede ham og vilde ,formaa ham til at forlade dette udsatteSted; men han svarede: »Er man bange for Skud?« og blev staaende paa den Plads, han havde valgt, kendelig ved sin Uni-