591957074

3i Hensyn til Indholdet af Deres Brev, saa snart De til den Ende ville tilstaa et Pas.« Hermed var Byens Skæbne i Virkeligheden beseglet. Efter de engelske Befalingsmænds Ultimatum kunde der selvfølgelig ikke ventes nogen yderligere Udsættelse af Angrebet. Peymanns Forslag i Slutningen af hans Brev blev da ogsaa nærmest fremsat for at vinde Tid og for at kunne retfærdiggøre sig med, at han ikke havde ladet nogen Mulighed uforsøgt. Og dog forsøgte Englænderne endnu en Gang For­ handlingens Vej. Den følgende Dag indløb et Svar fra det engelske Hovedkvarter, hvori de engelske Overbefa- lingsmænd beklagede, at det ikke stod i deres Magt at udsætte Udførelsen af de aftalte og trufne Forholdsregler, til Peymann havde indhentet Ordre fra sin Regering. De beklagede i høj Grad Byens sørgelige Ødelæggelse; men beroligede sig med den Tanke, at de ved denne sidste Gentagelse af Tilbudet om de fordelagtigste og venskabeligste Betingelser havde gjort alt, hvad der stod i deres Magt for at hindre Blodsudgydelse. Og General Peymanns Svar var det samme som tid­ ligere, at han »vilde forsvare Byen til det yderste.« V. Efter en smuk Dag dalede Solen den 2. September. Aftenen var mild og stille, og en Sværm af Mennesker var samlet omkring Hovedkvarteret og Hovedvagten paa Kongens Nytorv, hvor den sædvanlige Aftenmusik blev udført. En anden D e l'a f Hovedstadens Befolkning var gaaet ind i Rosenborg Have for at spadsere og nyde Aftenlnfteu, og alle var i den mest patriotiske Stemning. Skumringen begyndte at falde, da pludselig Kl. 7V4—71/*