591957074

H og høje Klageskrig. De mest komiske Scener afvekslede med de sørgeligste. En aldrende Jomfru, som var al­ mindelig afholdt i Huset for sit tækkelige, muntre og kække Væsen, havde været ude og kom hjem i Begyn­ delsen af dette Rædselens forfærdelige Udbrud. Da just nogle Tagsten raslede ned, trak hun uvilkaarligt Kjolen over Hovedet, idet hun løb over Gaarden. En Mand fra Baghuset, som i det samme gennem den vilde tage Flugten ud paa Gaden og havde Favnen fuld af noget gammelt Skramleri, som han i Befippelsen havde faaet fat paa, rendte i blind Angst paa hende, saa at de begge faldt omkuld. »Om Forladelse, Jomfru Nielsen,« stammede han. »Jeg kunde ikke se.« »Jeg ikke heller,« svarede hun kbldblodigt, »for man maa nok tage Skørterne op over Hovedet, naar det reg­ ner saa forskrækkeligt.« »Er det lige saa slemt udenfor?« spurgte han betuttet, idet han rejste sig. »Nej, der har man dog ikke andet end Bomberne at tage sig i Agt for,« svarede hun rask og løb leende ind i Gangen. Længere ud paa Aftenen faldt et stort Stykke af en i Luften springende Bombe ned i Gaarden og knuste et lille Skur, hvori Værten havde et Svin staaende. Svinet satte forskrækket over Ruinerne, fo’r ud igennem Mel­ lemdøren til Gaden og rendte ad Frue Kirke til. Midt under den frygtelige Bomberegn, som netop der faldt allerstærkest, løb Værten og hans Pige efter Svinet, fan­ gede det, tog hver fat i et Øre paa det, førte det til­ bage i Triumf, slæbte det op ad Trapperne til første Sal og arresterede det i Køkkenet til en aabenstaaende Lejlighed, som Beboerne allerede var løbne fra. De fleste af Mændene i Huset var paa Vagt ved Sprøj-