591957074

3« dig godt fast ved mit Forklæde, Thomas!« Derpaa tog hun min Broder, som var syg, paa Armen og min Søster ved den ene Haand, saa op i Luften om der ikke var nogen Fare, raabte: »Nu gesvindt, Børn! Tilbens!« og ilede med os over Gaarden og ud paa Gaden. Her saa det gyseligt ud. Mod hvilken Ende af Gaden vi vendte Øjnene, var Luften fuld af lysende Bomber og • flammende, congreveske Raketter. Allerede ved det første Hus maatte vi i Porten søge Ly, indtil de os nærmest truende var faldne eller gaaede os over Hovedet. Saa kigede vi ud og løb igen nogle Skridt, indtil den over­ hængende Fare atter tvang os til at flyve ind i en Port eller Gadedør. Efter saaledes paa den korte Vej til Lars- bjørnsstræde at have søgt Beskærmelse mod Lemlæstelse og Død i fem—seks Huse, kom vi endelig næsten en Time efter, at vi gik fra »Arken« (Huset i Skindergade), skælvende af Angst og Spænding, men med hele Lem­ mer hen til min Fader.« For første Gang her i Europa anvendtes ved Bombar­ dementet af København de saakaldte congreveske Ra­ ketter (opkaldte efter en Mand ved Navn Congreve). De var først komne til Anvendelse i Ostindien, hvor Eng­ lænderne havde set dem hos de indfødte, og lært dem Kunsten af. De var meget frygtede, og man tilskrev dem, forøvrigt med Urette, Hovedparten af den Ulykke og Fortræd, der voldtes. De bevægede sig meget lang­ somt i Sammenligning med andet Kasteskyts og kunde følgelig lettere undgaas, og skønt de indeholdt meget brændbart Stof, havde de ikke Kraft til at gennembryde Mure, hvorimod Bomberne og Granaterne gik igennem Mur og Væg. \ Maalet for Beskydningen var især den nordlige, til ' Dels ogsaa den vestlige Del af Byen; Spirene paa Frue og Petri Kirker samt Rundetaarn tjente især som Maal.